Husdyrproducenterne kigger ind i et par udfordrende år med en for lav indtjening, selvom den vil stige til næste år. Derimod har planteavlerne udsigt til et mere markant økonomisk løft.

Det vurderer Patriotisk Selskab i en ny prognose for 2018/19 og 2019/20, som rådgivningsselskabet fremlagde i går på selskabets årlige økonomikonference i Odense Congress Center.

Chefkonsulent i Patriotisk Selskab, Thomas Skøtt, forventer, at 2019 vil byde på stigende høstudbytter og »ganske fornuftige afregningspriser på korn«, og det vil resultere i en vending i planteavlernes økonomiske resultater i løbet af 2019.

- Gennemsnitsbedrifterne når op på kravet til nettoudbytte (som er 2.200 kroner pr. hektar, red.) i 2019, og den bedste halvdel af producenterne kommer til at levere et ganske fornuftigt resultat (3.600 kroner pr. hektar, red.), lød Thomas Skøtts kvalificerede gæt for 2019.
 

Indtjening i 2019

Chefkonsulenten kunne konstatere, at det de seneste fem år har knebet gevaldigt for planteavlerne med at tjene nok til at forrente den bundne kapital. Alligevel har de som gennemsnit en positiv konsolidering – også i 2018/19, hvor den forventes at lande på 286.000 kroner.

Det skyldes ifølge Thomas Skøtt, »at enten er man særdeles godt gift, eller også henter man indtægter udefra«.

Hans samlede konklusion er derfor, at kun en mindre del af bedrifterne kan aflønne ejerens arbejdskraft og forrente egenkapitalen i 2018 og 2019.

Men der er også lyspunkter.

- I 2019 vil en afgrøde som hvede bidrage med et fornuftigt DB II og overstige kravet til nettoudbytte (til forrentning af den bundne kapital, red.), sagde Thomas Skøtt.

Det er også en kendsgerning, at især frøafgrøderne bidrager positivt til bundlinjen, og andelen af frø det seneste år er steget med cirka to procent, bemærkede chefkonsulenten.
 

Svineproduktion

Thomas Skøtt fokuserede også på indtjeningen i svineproduktionen, der i år er særdeles udfordret af, at soholdere med 30 kgs grise mangler knap 1.300 kroner pr. årsso for at indfri kravet til nettoudbyttet.

- Billedet vender heldigvis lidt i løbet af 2019, hvor vi får et gennemsnitligt nettoudbytte på 457 kroner pr. årsso. Det er ikke helt nok til at indfri kravet til nettoudbytte, så den gennemsnitlige soholder vil være udfordret de næste par år, sagde Thomas Skøtt, og tilføjede:

- Bedste halvdel lander på 1.857 kroner pr. årsso (i 2019, red.), altså et pænt stykke over kravet til nettoudbyttet.

Chefkonsulenten kunne heldigvis konstatere, at det har set økonomisk fornuftigt ud hos smågriseproducenterne de seneste fem år.

Det samme er ikke tilfældet hos slagtesvineproducenterne – og da slet ikke i det år, der snart er gået.

- Kravet til nettoudbyttet er på 27 kroner pr. slagtesvin, men gennemsnittet forventes at lande på minus 33 kroner i 2018. Vi mangler således samlet cirka 60 kroner i at indfri kravet til nettoudbytte, lød det fra Thomas Skøtt.
 

Udfordrende

Men der er lys forude.

- Billedet vender en smule i 2019, hvor gennemsnittet lander med 29 kroner pr. produceret slagtesvin, og bedste halvdel af producenterne ligger på 65 kroner, tilføjede chefkonsulenten, der tog forbehold for, at prognoserne er usikre.

Hans konklusion var:

- Der er ingen tvivl om, at husdyrproducenterne kigger ind i en udfordrende periode, både i indeværende og det kommende år. Men det jeg trods alt også synes, at vi skal holde fast i, er, at tingene vender igen.

Knap 200 deltog i konferencen.

 

»- I 2019 vil en afgrøde som hvede bidrage med et fornuftigt DB II«
Thomas Skøtt, chefkonsulent, Patriotisk Selskab
 

Risikerer de unge at skulle købe nedslidte ejendomme?
En af deltagerne til økonomikonferencen, Emil Keller, der er elev på Bygholm Landbrugsskole, ville vide, om de unge risikerer at komme ud til nedslidte ejendomme på grund af det milliardstore investeringsefterslæb i landbruget de seneste ti år?

Det mente økonomikonsulent i Patriotisk Selskab, Kasper Skovgaard Hansen, ikke er noget generelt problem. Tværtimod kan investeringsefterslæbet give friere hænder til at investere i det, man har brug for.

- Ja, der er blevet slidt på ejendommene. Men der har nok også været steder, hvor man har været overmekaniseret i maskinparken. Og bygningssættene ser vi ofte afskrevet over 30 år. Så at der er 10 år, vi ikke investerer, når vi har investeret så massivt de foregående 30 år, det gør egentlig ikke, at vi kommer så langt bagud, svarede Kasper Skovgaard Hansen, og tilføjede:

Frihed
- Vi skal bare finde ud af, hvad vi vil. Fordi hvis du som ung landmand investerer i en ejendom i fuld drift og med alt helt up to date, så har du ikke ret mange valgmuligheder de første år. Du kan ikke skifte dine bygninger ud, og dine maskiner er nye og fine. Og så går der altså lang tid, før du kan få dit eget »touch« på, hvad du vil gøre med virksomheden.

- Og det er egentlig også et råd til den ældre generation: I skal slide det ud, I har, og så skal I lade den nye generation bygge det, de synes, de gerne vil have, lød det fra Kasper Skovgaard Hansen.

 

 

Finans