Specielle efterafgrøder skal gøre danske marker bedre

CarbonFarm-efterafgrødeblandingen er udviklet specielt til de danske forhold i forbindelse med et projekt, der skal optimere planteavlen i forhold til klima, miljø og natur.

CarbonFarm-blandingen er en speciel efterafgrødeblanding, som er blevet udviklet i forbindelse med projektet af samme navn.

CarbonFarm-projektet har overordnet set det formål at udvikle et dyrkningssystem, der bygger på principperne i conservation agriculture, og som skal øge kulstofindholdet i jorden, forbedre jordstrukturen, og så giver det en større biodiversitet i og på jorden og en forbedret næringsstofudnyttelse med mere.

- I den forbindelse er efterafgrøder essentielle, siger projektchef Hans Henrik Pedersen fra FRDK, der er partner i projektet.

CarbonFarm-blandingen er en frivillig efterafgrøde og kan ikke bruges til at opfylde krav om lovpligtige efterafgrøder.

For at få mest muligt ud af efterafgrøderne, er CarbonFarm-blandingen en af de få blandinger, der er specielt sammensat til at matche danske forhold.

- Vi har blandt andet haft fokus på, at alle arter i blandingen skal blive til noget og være vinterfaste. Derfor er der vintervikke og blodkløver i, som i år har vist en rigtig god vinterfasthed, siger Hans Henrik Pedersen.

Efterafgrøder har mange fordele

I forhold til at opfylde projektets formål har CarbonFarm-efterafgrøderne en lang række funktioner.

Blandt andet er blandingen med til at opbygge mere kulstof i jorden, fordi planterne vokser hele vinteren. Derudover opsamler de kvælstof til næste afgrøde og mindsker dermed udvaskning af næringsstoffer.

Den bidrager til biodiversiteten, blandt andet fordi den indeholder arter, der blomstrer tidligt herunder boghvede og hør og andre arter, der blomstrer senere.

Blandingen giver også landmanden en række fordele. Han får en god dækning mod ukrudt, og når han sår vårsæd efter en CarbonFarm-efterafgrøde, får han en god etablering.

- Efterafgrøderne forbedrer jordstrukturen, fordi rødderne holder jorden i gang, giver varme og gør den levende, så mikroorganismerne kan arbejde og ikke går i dvale, siger Hans Henrik Pedersen.

 

Læs også