For at få succes med at nedlægge en græsmark i det pløjefri system, må der kun harves ganske øverligt ved første harvning, og græsset skal nedvisnes, inden det kommer vækst. Sådan lyder rådene fra grovfoder- og pløjefri-eksperterne Jens Bay og Brian Bastrup Søndergaard.
En af de vanskeligste discipliner indenfor pløjefri dyrkning af grovfoder er nedlægning af en græsmark. Det kan gå helt galt med store græstørv, der kan drille en hel vækstsæson.
Men hvis det gøres korrekt, kan det lykkes rigtig godt.
Det understreger grovfoderkonsulenterne Jens Bay, LandboNord, og Brian Bastrup Søndergaard, Velas, der begge også er pløjefrirådgivere gennem FRDK.
- Man skal virkelig tænke over, hvad man gør, og hvad formålet er, siger Jens Bay, som sammen med Brian Bastrup Søndergaard denne dag er på besøg ved Høgsted Østergaard i Vrå i Vendsyssel. Her driver Poul Jess mælkeproduktion og planteavl.
Nedvisning før væksten er i gang
Det første, der skal gøres, er en nedvisning af græsmarken med glyphosat. Det skal ske, inden der kommer vækst i græsset om foråret.
- Græsset må ikke komme i vækst, før det sprøjtes ned, siger Jens Bay.
Særligt vigtigt er det på de gode jorder, hvor græsset hurtigt får godt fat og bliver vanskeligt at nedvisne.
Første harvning må maksimalt være i få centimeters dybde
Når græsset er nedvisnet, skal der harves første gang. Og der må harven kun lige røre let ved græsset.
- Man skal næsten ikke kunne se, at der er rørt ved græsset. Det skal nærmest bare vibreres fra hinanden, så jordbakterierne kan komme i gang, siger Jens Bay.
Når jordbakterierne får lov at arbejde, bliver tørvene sprøde, som Jens Bay udtrykker det, og når marken skal harves for anden gang i 15-18 centimeters dybde, skiller græstørvene sig fint fra hinanden.
Slås med tørvene en hel sæson
Er man kommet sent ud med nedvisningen og harver for dybt ved første harvning, får man et problem med tørv. De slæber rundt med både harve og såmaskine og kan blive en pestilens i en hel vækstsæson.
- Vi ser ofte, at den pløjefri begynder vil gøre det så godt som muligt og gøre jorden helt sort med harven, så han harver dybt to gange, fortæller Brian Bastrup Søndergaard.
- Som pløjefri landmand skal man ind og have fat i de faglige dyder og det gode håndværk igen, understreger han.
Høgsted Østergaard
- Beliggende ved Vrå i Vendsyssel
- Ejes af Poul Jess, der overtog efter sin far i et glidende generationsskifte fra 1990 til 1993
- 145 sortbrogede køer
- Malkerobotter siden 1999
- 160 hektar markbrug med græs, majs, hvede, byg-ært-blanding og byg eller rug
- Primært JB2-jord, men også Både JB4 og JB11
- Jorden drives pløjefrit, og der laves forsøg med direkte såning