Styrelse afviser at inddrage interessenter i markante prisstigninger

Som Effektivt Landbrug skrev for lidt over en måned siden, så bliver brugerbetalingen i 2021 for de timer, som medarbejderne i kommuner og i Miljøstyrelsen bruger på at behandle miljøgodkendelser, hævet betragteligt.

Helt præcist kommer det fremover til at koste ansøgerne 433 kroner i timen mod 333 kroner sidste år. En stigning på 30 procent. Normalt er prisstigningen kun et par kroner årligt. Samlet er det cirka 15 millioner kroner årligt i ekstra omkostninger, som prisstigningen kommer til at koste erhvervet, har Miljøstyrelsen tidligere forklaret.

Utilfredse organisationer

Prisstigningen blev mødt med stor utilfredshed fra Landbrug & Fødevarer, som savner en ordentlig, detaljeret begrundelse og at blive inddraget i processen, da der med 30 procent er tale om en usædvanlig markant prisstigning.

Lignende utilfredshed har man i en række andre erhvervsorganisationer, fremgår det af et høringsnotat, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, efter at den bekendtgørelse, der udmønter prisstigningen, har været i høring. Det gælder blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Brugerbetalingen for at få behandlet miljøgodkendelserne skal således udgøre præcis 57,79 procent af myndighedernes omkostninger, og hos Miljøstyrelsen er vurderingen altså, at det beløb, man hidtil har fået i brugerbetaling, ikke er tilstrækkeligt. 

I høringsnotatet lyder det fra Miljøstyrelsen, at det skyldes som udgangspunkt, at lønomkostningerne på området i kommunerne og staten er steget mere end pris- og lønudviklingen, som normalt er på omkring 1,5 procent årligt. 

Afviser kritik

Kritikken om, at man ikke har inddraget interessenterne på området tilstrækkeligt, bliver samtidig pure afvist. Både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer har således påpeget i høringen, at et såkaldt Overvågningsudvalg, som blev stiftet i 2004 i forbindelse med, at det nye brugerbetalingssystem trådte i kraft, burde være inddraget. 

- Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den foreslåede takststigning, der følger af en underfinansiering hos myndighederne, ikke hører under udvalgets opgaver, lyder det fra Miljøstyrelsen, der påpeger, at der ikke er holdt møder i udvalget siden 2007.

Stor skuffelse

Hos Landbrug & Fødevarer er der stor skuffelse over Miljøstyrelsens svar til den kritik, som man har rejst.

- Vi har svært ved at forstå, hvorfor man ikke har inddraget erhvervet i arbejdet, når der er tale om prisstigninger på næsten 30 procent, siger Henrik Borg Kristensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Den konkrete forklaring på prisstigningen er han heller ikke tilfreds med.

- Vi har stadig ikke set en opgørelse over, hvad det er for opgaver, der skulle være årsag til stigningen, herunder i hvilket omfang de konkrete opgaver har været stigende.

- Vi har heller ikke set en opgørelse over kommunernes omkostninger og opgaver, hvilket virker besynderligt, idet stigningerne hos kommunerne udgør omkring to tredjedele af de samlede omkostninger.

Kommunerne bliver i øvrigt kompenseret direkte af staten via det såkaldte DUT-system, hvis de får nye opgaver, lyder det fra Henrik Borg Kristensen, der altså henviser til et system, hvor det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. 

Kigger på lettelser

I forbindelse med høringen har blandt andet L&F og Dansk Industri ønsket, at der i stedet for prisstigninger fokuseres på lavere omkostninger og administration for både erhverv og myndigheder.

Her lyder svaret, at Miljøstyrelsen løbende arbejder på forenklingstiltag på området for miljøgodkendelser, og henviser til en række tiltag, som er lavet de seneste år.