Skovstatistik opdateret efter regnefejl fra universitet
I skovbruget har der været fejl i den statistik, som Københavns Universitet har lavet for Miljøstyrelsen, og som man bruger til at overvåge udviklingen. Fejlen – hvor man kraftigt undervurderede mængden af dødt træ i skovene - er nu rettet.
Der var fejl i årets skovstatistik fra årets forskere, som havde undervurderet mængden af dødt ved. Al "stående", dødt ved var fejlagtigt ikke talt med, og dermed hed det i statistikken i første omgang, at der var sket et stort fald i mængden af dødt ved.
Det er ikke kun landbruget, som er ramt af regnefejl fra universiteter i vigtige opgørelser, som bruges til at overvåge udviklingen for miljøet for tiden.
Også skovbruget har i disse måneder været ramt af en regnefejl. Fejlen består i, at Københavns Universitet i sin årlige Skovstatistik, som bliver lavet for Miljøstyrelsen, har undervurderet mængden af dødt ved. Mængden af det døde træ anses som værende et vigtigt nøgletal for skovenes naturtilstand. Masser af skovens dyr er således afhængige af det døde træ.
Mod slutningen af sidste år blev der krævet politisk handling fra Danmarks Naturfredningsforening, da det kom frem, at mængden af dødt ved var faldet. Mængden af død vedmasse - altså dødt træ – blev for 2018 opgjort til 3,4 kubikmeter pr. hektar, og der var dermed sket et betydeligt fald i forhold til tidligere år.
I den nye anden udgave, som nu er blevet endeligt offentliggjort, fremgår det, at der dog er 6,1 kubikmeter dødt ved pr. hektar i en gennemsnitlig dansk skov, og at tallet er dermed stigende. Tallet har været stigende siden skovstatikkens begyndelse i 2005.
Skal glæde os over stigning
Fra seniorkonsulent Svend J. Christensen fra partnerskabet »Træ til Energi«, der er et partnerskab mellem Dansk Skovforening, HedeDanmark og Skovdyrkerne, lyder det, at det er ærgerligt, at de rigtige tal ikke kom frem i første omgang.
I de senere år har det blandt andet lydt fra visse steder, at der mangler dødt ved i de danske skove på grund af de stigende mængder af træ, som fra danske skove bliver lavet om til flis og brugt til energi.
- Der sker jo fejl alle steder, men havde vi fået de rigtige tal først, så havde vi kunne glæde os over, at den døde vedmængde er stigende. Det er positivt. Det stiger endda samtidig med, at vi tager stigende mængder flis ud fra skovene, siger Svend J. Christensen.
Fokus på gamle løvskove
Han fortæller, at man skal gøre sig bevidst om, at der med de 6,1 kubikmeter dødt træ pr. hektar dødt ved er tale om gennemsnitstal for alle skove. Det som virkelig har effekt, når det kommer til det døde træ er ved løvskovene, forklarer han.
- Gennemsnitligt ligger dødt ved på et relativt lavt niveau i Danmark i forhold til andre lande, det gør det.
- Men det skyldes, at vi i Danmark har relativt meget skovrejsning. Vi har 100.000 hektar, der fra skovrejsning også går med i statistikken. Dertil har vi juletræskulturer, hvor der ikke er dødt ved, som også tæller med. Derfor ville det være meget rart, hvis vi kun fokuserede på de områder, hvor dødt ved virkelig giver god biodiversitet. I skovbruget der mener vi, at det er i de gamle løvskove over 60 år, siger Svend J. Christensen.
Fejl i stående træer
Fra Københavns Universitet forklarer man på sin hjemmeside, at fejlen blev opdaget efter en grundig gennemgang af beregningerne bag opgørelsen af dødt ved i de danske skove mellem 2016-2018.
Forklaringen på fejlen er, at kun det døde ved på skovbunden blev regnet med ved overførslen af data, mens størstedelen af de stående døde træer ikke kom med i beregningerne, som er grundlaget for Skovstatistikken.
På trods af den stigende tendes gennem de seneste mange år, så lyder det fra universitetet, at mængden af dødt ved stadig er på et forholdsvist lavt niveau.
I november sidste år lød det til Ritzau fra Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet og forsker i biodiversitet, i forbindelse med, at Skovstatistikken for 2018 første gang blev præsenteret, at vi i Danmark ligger langt under, hvad der skal til, for at en skov fungerer biologisk.
- Det kræver minimum 20 kubikmeter dødt ved pr. hektar, sagde han.
Dødt ved er vigtigt
Stående og liggende døde træer har betydning for skovenes biodiversitet, fordi mange arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved, herunder en række sjældne arter. Både træart, dødsårsag og nedbrydningsstadium spiller en vigtig rolle for hvor mange arter og hvilke arter, der bruge træet som levested. Mange forskellige faktorer har påvirket forekomsten af gamle træer og dødt ved i skovene. Historisk er kun begrænsede mængder træ blevet efterladt til naturligt henfald, fordi træet udgjorde en vigtig ressource.
Kilde: Skovstatistik 2018
