Spildevandstal i ny rapport kritiseres kraftigt for manglende troværdighed
Ifølge landmand Knud Jeppesen er oplysningerne om bypass fra renseanlæg i den årlige punktkilderapport mangelfulde og utilstrækkelige, og store dele af udledningerne bygger fortsat på gamle modelberegninger uden flowmåling. Og så viser en gennemgang, at der er en markant fejl, påpeger debattøren, der er bekymret over, hvordan rapporten vil blive brugt politisk.
Knud Jeppesen mener, at fejlen i rapporten er alvorlig. Arkivfoto
En markant fejl i en tabel i den såkaldte Punktkilderapport for 2024, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står bag, der udkom i december 2025, kan have betydning for de politiske beslutninger på spildevandsområdet og i den grønne trepart.
Det mener landmand Knud Jeppesen, der har gennemgået rapportens opgørelse af udledning fra overløbsbygværker i 2024.
De opgjorte overløbsmængder i rapporten stemmer ikke overens med de data, der ligger i Puls-databasen.
I tabel 5.5 er den samlede overløbsmængde fra overløb angivet til 27.374.000 kubikmeter, mens Puls 2024 ifølge gennemgangen viser en samlet mængde på 57.871.000 kubikmeter. Altså over dobbelt så meget, som det tal, der fremhæves i rapporten.
Knud Jeppesen peger samtidig på, at kolonnen med overløbsmængder i 2024-rapporten stemmer fuldstændigt overens med tallene i rapporten fra 2022. Den rapport havde netop en samlet udledning på 27.374.000 kubikmeter, og det var især denne lighed, der fik landmanden til at spærre øjnene op.
- Hvis politikere og embedsværket tager politiske beslutninger ud fra en rapport, der kun viser den halve udledning af de faktiske mængder, går det jo helt galt, siger Knud Jeppesen. Arkivfoto
- Alvorligt
Punktkilderapporten anvendes som grundlag for fremlæggelser for blandt andet Miljø- og Fødevareudvalget, Miljøministeren og Ministeriet for Grøn Trepart, og derfor vurderer Knud Jeppesen fejlen som alvorlig i forhold til den fremtidige miljøregulering.
- Hvis politikere og embedsværket tager politiske beslutninger ud fra en rapport, der kun viser den halve udledning af de faktiske mængder, går det jo helt galt, siger han.
I den nylige debat om afgift på overløb af urenset spildevand og manglende flowmåling af disse, viser rapporten også, at det står slemt til med troværdigheden i tallene, mener Knud Jeppesen.
Ifølge landmanden er der flowmåling på 553 ud af 4.195 overløbsbygværker, svarende til under 15 procent. Dermed er omkring 85 procent af overløbene fortsat baseret på gamle modelberegninger, som årsreguleres efter den samlede nedbørsmængde, uafhængigt af om nedbøren falder som finregn eller skybrud og derfor bare indsættes som standardtal i Puls-databasen.
Gennemgangen viser samtidig, at cirka halvdelen af den samlede overløbsmængde stammer fra de cirka 15 procent af stederne, hvor der faktisk måles, påpeger Knud Jeppesen, der fremhæver det som kritisk, at tabel 5.5 angiver overløbsmængde fra de 553 målte steder til 4.155.000 kubikmeter (2022-tal), imens 2024-tallene viser næsten en femdobling på 20.681.000 kubikmeter. Altså er der udledt fem gange så meget i 2024, de steder hvor der er kommet flere flowmålere på.
Det er denne tabel, der er fejl i, og som viser værdier, der er under halvt så små som den reelle udledning i 2024 ifølge Puls-databasen. Illustration: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Rød markering: Effektivt Landbrug.
Meget få flowmålere
- Tænk at halvdelen af de 98 kommuner ikke engang ejer en flowmåler til spildevand, og de fleste har bare nogle få stykker. Det er også helt galt med forsyningernes oplysninger omkring bypass – altså det overløb der er lige før eller inde på renseanlægget, som ikke bliver færdigrenset, men lukkes uden om direkte ud i vandmiljøet uden afgift, lyder det fra Knud Jeppesen.
Der er oplyst 626 renseanlæg i Punktkilderapporten 2024, hvoraf halvdelen er større renseanlæg.
- Men der er kun oplyst bypass fra 77 renseanlæg i Puls-databasen. Der kan være nogle anlæg, der bare oplyser det som »almindelige« overløb – men det er ikke troværdige tal, når forsyninger ikke oplyser korrekt, siger Knud Jeppesen, der ud fra tallene påpeger, at 32 af disse ikke har flowmåler på bypass.
- Store kommuner som Esbjerg, Varde, Fredericia, Kalundborg og Næstved har bare en gammel modelberegning på bypass fra deres renseanlæg. Der er endda forsyninger, der oplyser, at de ikke aner, hvor meget bypass de udleder. Selvfølgelig uden sanktioner, siger Knud Jeppesen, der har et ønske om, at der skal være et lovkrav om flowmåling på bypass fra renseanlæg.
Store mængder efter flow
Knud Jeppesen peger også på, at der i Puls-databasen er mange eksempler på kommuner, der har oplyst små eller ingen mængder på en del af deres overløbsbygværker med urenset spildevand, som efter der er opsat flowmålere viser store mængder overløb.
Værst er Skive, der går fra 0 kubikmeter til over 1 million kubikmeter to år i træk. Herning går fra 0 kubikmeter til 200.000 kubikmeter og Randers fra 300.000 kubikmeter til 800.000 kubikmeter.
- Så i al debatten om treparten og fokus på et bedre vandmiljø, kan det simpelthen ikke være rigtigt, at nu har landbruget fået nye krav over de sidste 25 år og sænket tabet af næringsstoffer til det vandmiljø, som det øvrige samfund bare vælter mere og mere lort og kemisuppe ud i, uden at have styr på noget som helst, siger Knud Jeppesen, der mener, at den grønne trepart skal sættes på pause.
- I hvert fald indtil kommunerne har styr på deres. Det kan ikke være rigtigt, at disse kommuner skal sidde for bordenden og bestemme, hvor der skal udtages landbrugsjord ud af drift i forestillingen om et bedre vandmiljø med et ensidigt fokus på nitratkvælstof, siger han.
