Du kan selv øge indtjeningen fra solcelleanlægget på svinebedriften
Strømforbruget på en svinegård er velegnet til et solcelleanlæg, lyder det fra solcellerådgiver. Og er du strategisk i dit arbejde, kan du selv påvirke, hvor meget du får ud af investeringen.

Strømforbruget i en svinestald, gør det næsten altid til en god ide at have solceller på taget. Arkivfoto
Er du som ejer af en svinebedrift i tvivl om, hvorvidt det er en god forretning at investere i solcelleanlæg bag egen måler?
Det bør du ikke være. For langt de fleste svineproducenter vil et solcelleanlæg på eksempelvis taget af staldbygningen være en lukrativ forretning. Man har endda mulighed for selv at påvirke, hvor meget man tjener på investeringen.
Sådan lyder budskabet fra Peter Mark Nielsen, solcelle- og svinerådgiver i Velas.
- Generelt set er strømforbruget på en svinebedrift velegnet til solcelleanlæg, fordi den helt tunge post på strømforbruget er ventilationen. Den kører på sit højeste, når solen skinner mest, og solcellerne producerer mest strøm, siger Peter Mark Nielsen.
Anlæg passer sig selv
Han understreger, at når først investeringen er foretaget, og anlægget er sat op, passer det sig selv.
- Hvis du i øvrigt skal tjene penge på din svinebedrift, skal du lave arbejdet selv. Her er det en passiv investering, som samtidig er grøn, siger Peter Mark Nielsen.
Beregninger fra Velas viser, at et 50 kW-solcelleanlæg bag egen måler på en svinebedrift typisk vil kunne tjene sig selv hjem på mellem 6 og 8 år og producere strøm til en fremstillingspris på 0,3 – 0,35 kr./kWh.
Få mere ud af din investering
Hvis du samtidig sørger for at få planlagt det sådan, at strømkrævende aktiviteter ligger, når solcellerne producerer mest, sikrer du, at du får mest muligt ud af investeringen.
- Der skal være lys i stalden, når der skal være lys. Ventilationen skal også køre, når der er behov. De ting kan man ikke flytte på. Men sådan noget som foderproduktion og gyllehåndtering kan man mange steder godt tilpasse, så det sættes i gang, når solcellerne producerer strøm, siger Peter Mark Nielsen og uddyber:
- Vi behøver ikke at lave foder, når det er allerdyrest. Hvis ens foderproduktion skal køre seks timer på en dag, kan man lige så godt gøre det hen over middag. Det samme gør sig gældende med gyllehåndteringen. Man kan lige så godt pumpe gylle, når solcellerne laver strøm, understreger Peter Mark Nielsen.
Han er klar over, at for mange vil det betyde, at de skal lave om i de daglige rutiner.
- Meget af det er en vanesag. Selvom man måske er vant til at gøre noget bestemt arbejde klokken 7, vil de fleste kunne se ideen i at udføre det klokken 10, når solcellerne producerer strøm, understreger Peter Mark Nielsen.

Peter Mark Nielsen, solcelle- og svinerådgiver i Velas. Foto: Camilla Bønløkke