Før han i juli måned blev selvstændig, havde Jonas Ellitsgaard Jensen aldrig passet søer. Om det er smågrise, slagtesvin, søer eller for den sags skyld køer er dog heller ikke væsentligt, mener landmanden, der ser sin vigtigste opgave i at løfte medarbejderne.
Han erkender blankt, at han ikke er ekspert på området. Faktisk havde 28-årige Jonas Ellitsgaard Jensen aldrig arbejdet med søer, før han 1. juli i år overtog Vestergård ved Hjørring, der huser cirka 650 søer.
Heldigvis fulgte der et par trofaste medarbejdere med henholdsvis 18 og fire års erfaring fra bedriften med i handlen.
- Jeg har sagt til dem, at jeg er i lære her de første måneder, og de bare skal sige til, hvis der er ting, jeg skal gøre anderledes, fortæller den nyudklækkede gårdejer, der et par dage inden LandbrugNord kiggede forbi havde fået at vide, at han nu havde klaret de tre måneders prøvetid, og medarbejderne havde besluttet sig for, at de gerne ville beholde ham.
Og at følelsen er gensidig, er der ingen tvivl om.
- Jeg kunne måske godt have fundet medarbejdere til praktikant- og elevløn, men de er mit vigtigste aktiv. Derfor vægter faglighed og selvstændighed også højere end løn for mig, fastslår han.
Startede som ko-mand
For Jonas Ellitsgaard Jensen begyndte landmandtilværelsen hos køerne, men for cirka syv år siden besluttede han, at der skulle ske noget nyt. Derfor fik han job på en bedrift med smågrise og slagtesvin. Der blev den unge agrarøkonom hængende indtil det denne sommer altså blev tid til nye udfordringer.
Og det bekymrer ham ikke, at so-erfaringen kan ligge på et meget lille sted.
- Jeg har det sådan, at søerne passer grisene, medarbejderne passer søerne og så er det min opgave at passe medarbejderne. Jeg skal se det hele fra helikopteren i et lidt større perspektiv, sørge for at økonomien hænger sammen, aftalerne bliver laver, regningerne bliver betalt og at medarbejderne har de bedst mulige vilkår for at udføre deres job. Og så skal jeg selvfølgelig hjælpe til, hvor der er brug for det, siger Jonas Ellitsgaard Jensen, der selv står for markarbejdet på de godt 100 hektar, mens den tidligere ejer hjælper til ved behov.
Lyst til at arrangere
Mens arbejdet i stalden skal læres, ser Jonas Ellitsgaard Jensen til gengæld store fordele i, at han gennem de sidste 10 år har været dybt involveret i LandboUngdom, hvor han har bestredet flere bestyrelses- og udvalgsposter.
- Det her med at arrangere noget, og følelsen, når det lykkes, er det der driver værket for mig. Det er blevet endnu mere klart for mig, efter jeg har overtaget gården, hvor jeg skal få tingene til at gå op hver eneste dag. Det er processen med at løfte medarbejderne – eller de frivillige, når vi snakker LandboUngdom-arrangementer – der tiltaler mig. Hvis man formår det, tror jeg på, at det giver succes, fortæller vendelboen, der blandt andet har været en af drivkræfterne bag adskillige LU-traktortræk i Vendsyssel og ikke mindst DM i Pløjning i 2018.
Også her har det været lysten og evnerne til at arrangere, der har trukket, mens det har været mere underordnet, hvad arrangementet i sig selv gik ud på.
- Det har aldrig sagt mig noget selv at køre traktortræk eller pløjekonkurrence. Jeg vil bare gerne stable noget på benene, der lykkes, forklarer han.
Veldrevet bedrift
At det lige netop endte med sohold er et sammenfald af flere ting.
- I forhold til køerne er arbejdstiderne bare bedre, når man snakker grise. Det giver blandt andet mulighed for, at jeg fortsat kan sidde i LU’s politiske udvalg og Ungeklimarådet, hvor jeg har LU’s plads. Det er vigtigt for mig at komme ud og få nye inputs og ny energi at tage med hjem. Økonomisk så jeg også bedre perspektiver i grisene, og så passede timingen bare i forhold til gården her, fortæller Jonas Ellitsgaard Jensen, der ikke har haft kig på andre gårde, før tingene faldt i hak på Vestergård.
Faktisk blev tankerne om en fremtid som soholder nær Hjørring allerede sat i gang for fire år siden, da Jonas Ellitsgaard Jensen faldt i snak med Hans Jørgen Boel Nielsen, der dengang drev bedriften.
- Men dengang var det både for tidligt for mig og ham, fortæller Jonas, der i starten af i år kunne se tankerne blive mere konkrete.
Snakken medførte blandt andet en uge i praktik på gården for at se forholdene an på nærmeste hold.
- Det har altid været vigtigt for mig at være godt forberedt. Ikke mindst nu, hvor jeg har kastet mig over en produktion, som jeg ikke ville have haft det faglige grundlag for at starte helt fra bunden. Det har betydet meget, at jeg var sikker på, at det var en veldrevet bedrift, som jeg kunne drive videre, fortæller han.
Nypudsede vinduer
Indtil videre ser forberedelserne ud til at have givet pote. I hvert fald kan Jonas Ellitsgaard Jensen ikke komme på noget, der har overrasket ham.
- Der ville have været en verden til forskel, hvis jeg havde overtaget et konkursbo, hvor jeg først skulle have overblikket over diverse fejl og mangler, før jeg kunne finde ud af, hvad der skulle ske. I forhold til samarbejdet med banken tror jeg også, det har betydet meget, at de har kunnet se, at der var forretning i det fra dag ét, fortæller gårdejeren, der i løbet af de første måneder på bedriften kun er blevet bekræftet i, at der har været styr på tingene, inden han overtog.
- Når jeg støder på folk og fortæller, at jeg har overtaget gården her, er der mange, der siger »Nå, det er der, hvor de altid har fine nypudsede vinduer«. Det synes jeg, siger noget om, at det er et velholdt sted, konstaterer den nye ejer, der indrømmer, at vinduespudsning og ukrudt på gårdspladsen måske ikke har haft førsteprioritet den første tid.
Kun småjusteringer
I det store hele regner Jonas Ellitsgaard Jensen med at drive bedriften videre på samme måde som sin forgænger. Færdigfoder i truget, søer, der passer grisene frem for mælkeanlæg og omkring 650 søer i anlægget.
- Jeg regner med at fortsætte i hvert fald de næste fem år med en drift omkring samme niveau som nu. Der er heller ikke langt til naboen, så en udvidelse er ikke umiddelbart en mulighed. Men jeg er også godt tilfreds, hvis jeg kan leve af 650 søer og have en overskuelig produktion, som ikke er større end, at jeg ved, hvad der foregår over hele linjen og har et tæt samarbejde med mine medarbejdere, fortæller han.
Tilfredshed med de store linjer står dog ikke i vejen for optimering hist og her. Blandt andet bliver der over den kommende tid lavet 12 ekstra farestier, for at få antallet af ammesøer til at gå op med 19-20 levendefødte grise pr. so.
Flere unge selvstændige
I en branche, hvor gennemsnitsalderen er væsentligt højere end Jonas Ellitsgaard Jensens 28 år, og mangel på generationsskifter de seneste år har været udråbt som en af de helt store udfordringer, fornemmer han bedring.
- Jeg synes jeg ser flere, der kommer igennem med at blive selvstændige lige for tiden, så man kan måske godt spørge sig selv, hvor stort problemet egentlig er, selvom man jævnligt hører om, hvor svært det er for unge at starte op. Måske har det været de enkelte projekter og ikke så meget banken, der har været årsagen til, at der har været længere imellem generationsskifterne de seneste år, vurderer han.
- Tiden har selvfølgelig også meget at sige, og i mit tilfælde har timingen været perfekt efter et godt 2019 for svineproducenterne og også en god første halvdel af 2020, der har betydet, at der er penge at gøre med, konstaterer han.
- Jeg synes jeg ser flere, der kommer igennem med at blive selvstændige lige for tiden, så man kan måske godt spørge sig selv, hvor stort problemet egentlig er, selvom man jævnligt hører om, hvor svært det er for unge at starte op. Måske har det været de enkelte projekter og ikke så meget banken, der har været årsagen til, at der har været længere imellem generationsskifterne de seneste år.
Jonas Ellitsgaard Jensen, svineproducent, Hjørring