Står det til blå bloks landbrugsudspil, så skal muslingeoprdæt i spil som virkemiddel, når det kommer til at fjerne kvælstof. I weekendens avis forklarede DTU-professor Jens Kjerulf Petersen fra Institut for Kystøkologi på DTU Aqua, at virkemidlet er klar til brug, hvis politikerne ønsker det.

I landbrugets organisationer har muslingeopdræt i den grad også vakt interesse. Ikke mindst fordi, at det er et kvælstofvirkemiddel, som ligger væk fra dyrkningsfladen. En dyrkningsflade, hvor der allerede i dag er massive krav – primært via efterafgrøder – til indsatser om at reducere udledning af kvælstof. 

Fra miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum, lyder det, at muslingeopdræt jo også allerede er meldt klar til brug fra både Aarhus Universitet, SDU og DTU, som virkemiddel.

- De har jo undersøgt de forskellige marine virkemidler, og siger muslingeopdræt er et virkemiddel, der er klar, og det er op til en politisk beslutning, om man vil tage det i brug eller ej.

- Vi tænker, at det er et omkostningseffektivt virkemiddel. Isæt set i forhold til mange af de andre virkemidler, som vi kigger på, siger han.

Reducerer på de rigtige tidspunkter

Han forklarer, at der er en anden særdeles væsentlig pointe ved muslingeopdræt.

- Det vil jo også virke om sommeren, som er det tidspunkt, hvor fjordene er allermest følsomme for kvælstof.

- Mange af de tiltag, som vi gør på land for at reducere udledninger, de påvirker, hvad der bliver udledt i vintermånederne, men ikke om sommeren, hvor der især er større udledninger af spildevand

- Muslinger vil her netop være et virkemiddel, som kan gå ind og fungere målrettet i sommerhalvåret, siger Anders Panum.

Fra miljødirektøren lyder det, at han ikke kan gende billedet, som nogle forsøger at skabe om, at muslingeopdræt fuldstændig skal erstatte alle tiltag på land og vil komme til at betyde, at vi ikke længere har en blå havoverflade.

- Det er jo ikke sådan, at vi siger, at nu skal vi stoppe med at lave minivådområder og alt muligt andet, og nu regner vi udelukkende med muslinger. Det gør vi ikke. Men vi tænker, at muslingerne kan spille en central rolle, som et af mange tiltag til at få leveret på målsætningerne på en effektiv måde, siger Anders Panum.

Få gang i de muslingeprojekter

Fra Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, så lyder det, at muslingeopdræt er en særdeles god idé. Han kalder det fuldstændig urealistisk at nå de mål om kvælstofreduktioner, som der lige nu er lagt op til i de igangværende landbrugsforhandlinger.

- Muslingeopdræt er jo et af de eneste reelle steder, hvor man kan gøre noget. Det er væk fra dyrkningsfladen, og så giver det jo faktisk mening at placere dem i de fjorde, der er belastet, siger han, og fortæller, at når det kommer til land, så bør det være spildevand, som man først og fremmest ser nærmere på, når det kommer til udledninger af næringsstoffer. 

Desuden sætter Peter Kiær lid til, at den såkaldte »second opininion« af det faglige grundlag bag kvælstofmålene kommer til at ændre på de endelige miljømålsætninger.

DN er i mod

Hos Danmarks Naturfredningsforening ser man dog i modsætning til landbrugets organisationer langt fra så lyst på muslingeopdræt som kvælstofvirkemiddel. I et debatindlæg hos Altinget advarer foreningens præsident Maria Reumert Gjerding direkte politikerne om at tage virkemidlet i brug.

- Jeg tænker, at mange naboer, fiskere og fritidsbrugere af Limfjorden eller andre fjorde vil være ekstremt ulykkelige af udsigten til, at fjorden skal omdannes til regulære rensningsanlæg på bekostning af naturen.

- De store industrianlæg består nemlig af kilometervis af kæmpestore plasticrør, der forhindrer fjordens brugere i at nyde fjorden i kajak og sejlbåde. Og så skæmmer de enorme anlæg af plastic den smukke vilde natur, vi gennem generationer har skattet så højt, skriver DN-præsidenten.