50 år som selvstændig landmand med jordens bedste job

Der er flere ting at fejre på den hvidkalkede ejendom, med lavt til loftet, midt i Lyngså by nær Sæby. Carl Emil Jensen sidder der på sin stol ved spisebordet og nyder en kop kaffe og en hjemmebagt småkage, mens han tænker tilbage på de 50 år, der er gået som selvstændig landmand.
I 1968 sagde Carl Emil Jensen ikke kun »ja« til sin Grethe, han sagde, med sin underskrift, også »ja« til starten på et liv som selvstændig landmand.
Og både det ene og det andet »ja« har været med til at forme hans liv, hvor omdrejningspunktet er og altid har været landbrug.

 

Carl Emil Jensen blev født ind i landbruget i en søskendeflok på to på Danmarks østkyst ved fiskerbyen Strandby nær Frederikshavn.

- Mine forældre havde landbrug, så for mig var der ikke noget at være i tvivl om. Jeg har altid ment, at landbruget var et godt job, ja faktisk jordens bedste job, hvis man lige ser bort fra alt den kontrol, fortæller Carl Emil med et lunefuldt smil, mens han giver den velnærede Sippe et lille klap – en aldrende Dansk Svensk Gårdhund.
Carl Emil og fru Grethe kigger ned og griner ad den vedholdende Sippe, hvor benene syner små og tynde i forhold til maveomfanget.
- Ja, hvorfor skulle hun ikke ligne resten af familien, siger Grethe, som trods ægteskabet for 50 år siden valgte at beholde efternavnet Korsager.

 

Da Carl Emil mødte sin Grethe, som kom fra Stenhøj, var der ingen tvivl. De to måtte slå pjalterne sammen. Drømmen var en landbrugsejendom på østkysten, men det var umuligt at opdrive.

Etableringen af både familie og landbrugsvirksomhed kunne dog ikke vente og den 20. april 1968 overtog Carl Emil og frøken Grethe en ejendom i Uggerby nær Hirtshals og kun 14 dage efter blev de til hr. og fru.
19 hektar, 12 malkekøer, 3 grisesøer og en flok smågrise gav til en start smør på brødet.
Året efter så sønnen Morten dagens lys, og Grethe og Carl Emil var blevet en rigtig lille familie.
Grisene blev sat ud og der blev plads til flere malkekøer, inden Ilse kom til verden i 1975.
- Jeg tror vi fik ko nummer 29 klemt ind, inden vi stoppede med at malke i 1979, husker Grethe, mens hun rækker ud efter kaffekanden.

 

Stalden i Uggerby blev fyldt op med franske charolaisdyr – omkring 100 i alt. Og børneflokken blev udvidet til tre, da datteren Karin kom til verden i 1981.

Drømmen om østkysten blev ved med at lure, og en dag kom den helt rigtige ejendom til salg midt i Lyngså by.
Ejendommen i Uggerby var endnu ikke blevet solgt, men stedet i Lyngså var så perfekt, at sådan måtte det være og købsaftalen blev skrevet under den 15. juli 1984.
En fuldstændig tom ejendom med 38 hektar jord til. Her blev datteren Helle født i 1985.

De hvide køer blev sorte
Carl Emil tog 33 charolaiskøer med til Lyngså. Her ud over fyldte han den tomme svinestald op med grise, som efter få år blev sat ud igen, og svinestalden blev lavet om til løsdriftsstald til charolaiskøerne.
Charolais-passionen begyndte for alvor at blomstre.
Det blev til en del udstillinger på Hjørring Dyrskue og Carl Emil gjorde sig en årrække også selv som dommer, både på Hjørring Dyrskue og på Kimbrerskuet i Aars i Himmerland.
Men charolaisdyrene kæmpede med kælvningerne og Carl Emil valgte for ti år siden at sige stop til fordel for Angus-racen, hvor han i dag har 12 moderdyr. Selvom der nu igennem generationer er krydset med Angus, ja, så er der stadig enkelte dyr som kommer til verden med en hvid-grålig farve.

 

De 38 hektar jord, som hørte til ejendommen, da Carl Emil og Grethe flyttede ind, er i dag blevet til 110 hektar.

Stalden og marken har altid været Carl Emils, mens Grethe har sørget for, at aftensmaden stod klar og at børnene altid havde rent tøj at trække i.
- Kort efter vi kom hertil, fik jeg arbejde som graver ved Lyngså Kirke – fuldtid. Så gik jeg i stalden, når jeg kom hjem og afholdte ferie i høst, fortæller Carl Emil.
Lønnen gjorde, at maskinparken altid har været holdt up to date, for det var han nødt til.
- Med et fuldtidsarbejde nytter det ikke at komme hjem fra arbejde for at køre i marken og så skidtet ikke ville virke, forklarer Carl Emil.
Og sådan har det altid været – tingene skal virke.

 

Derfor købes alle maskiner fra nye.

- Jeg købte min første nye traktor i 1973, en Fiat traktor til 28.000 kroner. Senest har jeg købt en ny John Deere traktor til en million kroner, siger Carl Emil, om den måske en smule overdimensionerede maskinpark til de 110 hektar jord.
Der er afgræsningsarealer og så dyrker Carl Emil hvede, havre, byg og rug.
Tre traktorer, en 5-furet plov, et såsæt, en marksprøjte, to tipvogne og en Laverda Mejetærsker er blot nogle af de maskiner, som står i maskinhuset fra 2007.
Brænder for landbrug
Maskinpriserne er næsten eksploderet på de 50 år, det samme er afregningspriserne – bare den forkerte vej.
- Da jeg startede kostede en tønde korn 160 kroner, nu koster den 110 kroner. Jeg har også været med, mens kalvene kostede 40 kroner pr. kilo, hvor de i dag koster 28 kroner, fortæller Carl Emil.
Alligevel er landbruget stadig efter 50 år det, han brænder for og glæder sig til at stå op til hver morgen.

50 års bedrift
50 år er gået med landbruget den 20. april og med hans Grethe den 4. maj.
- Tiden er gået stærkt, og det er bare gået hurtigere og hurtigere, jo ældre jeg er blevet, erkender Carl Emil, som er 72 år gammel.
Foruden sit eget 50 års jubilæum som selvstændig og guldbryllup med Grethe har de 50 år også ført til, at de kan fejre både konfirmation og bryllup ved to af de fem børnebørn, inden sommeren igen får markerne til at grønnes omkring Lyngså, og Carl Emil atter skal i marken.