Realiser drømmen om gårdbutikken

Mange forsøger i tiden at udleve drømme om iværksætteri, hvor oplevelsesøkonomi og nære kunderelationer i gårdbutikker er blandt de mange motiver til passionen for driftige gårdejere.

Det har afspejlet sig i en stor interesse for et inspirationsmøde om netop gårdbutikker, som Nordsjællands Landboforening afholdt i samarbejde med fødevarenetværket Smag på Nordsjælland.

Mødet fandt sted på Rokkedyssegård ved Værløse. Mette Gold, miljøkonsulent i Nordsjællands Landboforenings rådgivningsselskab, Agrovi, indledte med et indlæg om, hvad der skal gives tilladelse til, når man vil bygge om for at skabe de bedste rammer for butikken.

Regler og krav

Mette Gold driver selv landbrug, og hun kan således både trække på erfaringer som konsulent og direkte fra gården. Hun forklarede, at det ikke er meget, man må gøre uden at få lov. Uanset om det er dørene, butikker, caféer, restauranter eller andet, der skal ændres på.

Hendes anbefaling er, at man sørger for at læse på lektien. Det hele kan findes på Google, og det kan være vanskeligt at orientere sig i, da det er omfattende. Men man kan også sparre med andre eller lade sig rådgive. 

Det er alligevel vigtigt som det første at kontakte kommunen og forklare, at man påtænker at gå i gang med noget. Man ikke frygte kommunen, det er blot afgørende at forstå dens rolle. Hun understreger, at ikke alle kommuner er ens, men at det altid er en fordel at have god kommunikation.

Erfaringer fra Rokkedyssegaard

Herefter var det ejerne af Rokkedyssegaard, Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen, der bragte et indlæg. Rokkedyssegaard er blandt andet kendt for sine mange bær, og de oplevelser, som man kan få igennem gårdbutikken.

Ægteparret har forfulgt mange ideer og drømme, og ved at give mange af dem et skud, samt ved at holde sig inspireret af sig selv og andre undervejs, har de skærpet meget af dem viden, den viden, som ægteparret kunne dele på aftenen.

Det manifesterede sig i fire konkrete punkter, som blev præsenteret af Torben Bo Toft Christensen:

1. Mærk efter, hvor passionen er. 
2. Lær dine kunder at kende og husk, at de forandrer vaner.
3. Find kerneproduktet, som bærer forretningen.
4. Fortæl historier og hav dialoger med kunderne.

Hjælp at hente

På programmet var også et indlæg af Jan Morre Christensen, projektleder, Digital, Kampagne & Branding i Landbrug & Fødevarer. Indlægget handlede især om, hvad organisationen og landbruget kan bruge hinanden til. Med sig havde han Anne Hye Rasmussen, der er digital producent for organisationen.

Han forklarede, at Landbrug og Fødevarer naturligvis ikke er en brandingplatform, men at der er interesse i at fortælle de gode historier fra landbruget - deri indgår blandt andet også oplevelsesøkonomi, gårdferier, skoleudflugter, Åbent Landbrug, gårdbutikker.

Flere besøgende var imponerede over en række videoer, som erhvervsorganisationen selv havde filmet, redigeret og lagt op på sin YouTube-kanal, der viste den helt særlige fortælling om, hvad dansk landbrug rent faktisk kan. 

En af videoerne var netop om jordbær på Rokkedyssegaard, hvor den ene af aftenens værter, Lisbeth, viste mulighederne på gårdens jordbærmarker om sommeren frem.

Glem ikke værdien af indsatsen

Herefter var det formanden for Verdens Bedste Fødevarer, Steffen Andersen, som delte indsigt i, hvordan det er fornuftigt at værdisætte produkter. Han har skrevet bøger om netop salg og værdisætning på baggrund af årtiers indsigt i fødevaresalg.

Formanden understregede, at den viden, som landmændene bag gårdbutikkerne har om egne produkter, aldrig må underkendes. Landmanden er ekspert – og det er der faktisk ikke mange andre, der er.

Så kunden skal tages i hånden og gøres opmærksom på, at produktets pris er sat på baggrund af en nærmest uhørt ekspertise. Der er fortællinger og formål med alle handlinger på danske bedrifter. Hver af dem er en historie om, hvorfor produktet i sidste ende er guld værd.