En gruppe af jordbrugsteknologer med speciale i økonomi og ledelse har dannet en forening, som to gange om året inviterer medlemmerne til en netværksdag. I fredags gik turen til Ausumgaard ved Struer og Thyborøn Havn.
Det var 37 par nypudsede sko, som i den grad ikke er bange for at gå forrest, som Effektivt Landbrug mødte i fredags, da de holdt deres halvårlige netværksdag i foreningen ABM-Netværks Forening – en dag med temaet »Licence to produce«.
I skoene stod 37 jordbrugsteknologer, som til daglig kalder sig ABM’ere (Agro Business Manager) – både tidligere og nuværende studerende.
Dagen begyndte i vanvittige regnskyl, haglbyger, vestenvind og torden hos landmand Kristian Lundgaads-Karlshøj, som gav en rundvisning på sit livsværk, Ausumgaard ved Struer.
Ausumgaard passer 850 hektar jord, har vindmøller, et biogasanlæg under snarlig udvidelse, slagtekyllinger, velfærdsgrise, en gårdbutik, et insektprojekt med opformering af melorme og så et hav af besøgende årligt, både til betalte rundvisninger og til for eksempel julemarked.
Bud på et dilemma
Som i radioprogrammet Mads og Monopolet skulle Kristian Lundgaard-Karlshøj præsentere et dilemma for de engagerede unge mennesker.
- De administrative opgaver på Ausumgaard stiger, og jeg har på sigt brug for hjælp til at tage hånd om flere af dem, lød dilemmaet.
Selv havde den erfarne landmand tre mulige løsningsforsøg, som deltagerne skulle finde fordele og ulemper ved. Samtidig skulle de komme med indspark til løsninger, som Kristian Lundgaard-Karlshøj endnu ikke selv havde tænkt på.
Måske kommende medejer
Selvom det oplagte svar fra de selvbevidste unge var, at han skulle ansætte en ABM’er, kom de også omkring mange andre løsninger.
Blandt andet at oprette et gårdråd eller en bestyrelse, hvor bestyrelsesformanden for eksempel kunne arbejde på Ausumgaard et par dage om ugen.
- Vi har haft et gårdråd, men jeg synes, jeg brugte rigtig meget tid på at finde alt det frem, der skulle bruges til hver gang og følte måske ikke, jeg fik så meget igen, fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj.
En af de ting, de 37 jordbrugsteknologer var enige om, var, at han kunne ansætte en person, som ud over administrative opgaver også fik et økonomisk ansvar enten som medejer, eller at han/hun kommer med sin egen virksomhed og indgår i Ausumgaard.
- Jeg synes, det er et rigtig interessant setup, især hvis en kommende medejer bidrager til virksomheden med en anden driftsgren, lød det fra Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Sundt at blive skubbet til
Langt de fleste af de 37 netværks-deltagere er i dag ansat i job som konsulent, rådgiver, driftsledere eller er selvstændige.
Alle havde hørt om Ausumgaard, men kun de færreste kendte tankerne bag virksomheden.
- Jeg synes, det har været et rigtig godt besøg, fortæller Andreas Møller Mortensen, som er med i foreningens bestyrelse.
Kontakt førte til et job
Også for Kristian Lundgaard-Karlshøj havde besøget givet stof til eftertanke.
- Det er rigtig godt at blive skubbet lidt til. Og jeg synes, det er helt vildt spændende at høre de unges ideer – nogle havde jeg tænkt på og andre havde jeg ikke. Det er rigtig, rigtig interessant at tænke en ny ejer med ind i det her, lød det inden de unge hastede mod bussen og kørte endnu længere mod vest.
Mødte ligesindede på havnen
Andet besøg på dagen, som var sponsoreret af Seges, var på Thyborøn Havn. Andreas Møller Mortensen, som havde været med til at arrangerer dagen, var især spændt på dette besøg.
- Med Ausumgaard vidste vi, at det ville blive et rigtig godt besøg, og det blev det også. Med Thyborøn Havn var vi lidt mere på udebane, men det var helt vildt godt, over al forventning, fortæller Andreas Møller Mortensen.
Noget af det, der især gjorde indtryk på de efterhånden lidt forblæste unge, var, hvor meget fiskerierhvervet ligner langbrugserhvervet og hvor mange udfordringer, der er ens for de to erhverv.
- Det er ligesom landbruget et tungt erhverv at løfte. Vi snakker meget om, hvordan vi skal få næste generation til at overtage. Det er det samme i fiskeriet, hvor unge mennesker står overfor at skulle overtage en båd til 25 millioner kroner og herefter kvoterne, der hører til, til 150 millioner kroner, fortalte Andreas Møller Mortensen.
Besøget fik også afløb for frustrationer over, hvorfor det kan være så svært at sælge de danskproducerede kvalitetsfødevarer til forbrugerne, uanset om det er fisk eller kød.
På havnen så jordbrugsteknologerne en række reklamer for fisk, som ingen af dem havde set før.
- Det ærgrede, men problemet er jo bare, at de reklamer kun er kendt i fiskeribyer og sådan er det også med reklamer for dansk landbrug, dem er der da ikke nogen, der kender ud over landmænd, sagde Andreas Møller Mortensen, som endnu ikke har fastlagt forårets netværksdag. Men det er ikke utænkeligt, at et af emnerne kan være, hvordan man får skabt et talerør til forbrugerne.
teba@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 55 15 87