Gørelsen frem for størrelsen

- 2009 blev for de allerfleste landbrug et dårligt år. Priserne på vore salgsprodukter var lave, og priserne på vore omkostninger var høje. En dårlig kombination, fastslog formanden, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, i sin beretning på Fyns Familielandbrugs årsmøde i onsdags.

- Krisen har også ramt landbruget, store som små, fortsatte Ib Jensen. Vi må dog konstatere, at i disse ulvetider klarer de mindre og mellemstore landbrug sig i gennemsnit betydeligt bedre end de store. Man har været lidt mere forsigtig og har ikke kastet sig ud på dybere vand, end man stadig har kunnet bunde.

- En del af de større brug har også belånt den såkaldte friværdi til at købe landbrug i udlandet eller til at spekulere i futures, aktier, renteswaps og alt muligt andet. Det kan være at spille hasard med sit landbrug. Men under ét er det for de allerfleste landbrug en meget svær periode.

Rystet over vismænd
Ib Jensen var rystet over at konstatere, hvor lidt de økonomiske vismænd kender til virkelighedens verden. Blandt andet deres udtalelser om, at Folketinget ikke må give landbruget krisehjælp, og at landbruget skal pålægges flere miljøafgifter, »så man kan komme af med alle de små ineffektive landbrug og få dem sammenlagt med alle de store effektive«!

- Intet kan være mere forkert, fastslog Fyns Familielandbrugs formand, der tillige er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Det er stadig gørelsen og ikke størrelsen, det kommer an på. Havde vismændene for eksempel set på regnskabstallene fra 2008, havde de kunnet se, at for mælkeproduktionen har de bedste resultater været i den lille ende - mens resultaterne var dårligere, jo større besætningerne var.

Stigende effektivitet
- De såkaldte vismænd postulerer også, at landbrugets produktivitet er faldet kraftigt i mange år. Det er heldigvis heller ikke sandt, idet produktiviteten faktisk er steget næsten hvert eneste år. Fra 2005 til 2010 er den steget med syv procent, hvilket kan dokumenteres af Fødevareøkonomisk Institut.

- Det er de samme vismænd, der også mener, at der skal afgifter på metan, som findes i koprutter, sagde Ib Jensen, der betegnede det som noget fis, at et så tåbeligt forslag kommer op igen.

Grønt dødsstød
- På baggrund af et samlet underskud for dansk landbrug på ca. seks milliarder kroner i 2008 og forventning om et underskud af nogenlunde samme størrelse i 2009 er det ufatteligt, at regeringen uden at rødme fremlægger det projekt, de kalder »Grøn Vækst«, påpegede Ib Jensen.

- Hvis det vedtages som fremlagt, vil det betyde det endelige dødsstød til rigtig mange landbrug. Jeg finder det uhørt, at det danske Folketing i den grad stræber landmændene efter livet, samtidig med at man i andre lande rundt omkring os laver gavepakker til deres landmænd.

- Vandplanerne, der er en del af »Grøn Vækst«, kan blive rigtig dyre. Uden sikkerhed for om naturen, miljøet og det danske samfund virkelig får valuta for så drastiske indgreb.

- Med de nye vandplaner vil man sænke udvaskningen af kvælstof til havet med 19.000 tons. Hvis det skal klares med handelsgødning alene, svarer det stort set til, at man slet ikke må bruge handelsgødning fremadrettet.

Plus på bundlinien
Formanden nævnte, at Landbrugsrådgivning Syd, som Fyns Familielandbrug nu er med i på tredje år, kom ud af 2009 med et overskud på egne rådgivningsaktiviteter på 337.973 kr. - eller blot 62.000 kr. mindre end det budgetterede overskud på 400.000 kr. Han glædede sig over en nettotilgang af regnskabskunder samt over, at Fyns Familielandbrug i det forløbne år har kunnet nøjes med en medlemstilbagegang på under tre procent, hvilket er bedre end de fleste andre landbrugsforeninger.