- Det er som om, at mange landmænd ingen moral har på dette område. Samtidig mener de, at de gør en god social gerning ved at tilbyde arbejde til fattige østeuropæere, der er desperate efter at tjene penge, siger Johnny Würtz, der heller ikke har det mindste imod at østeuropæere arbejder i Danmark. Blot det sker på lovlig vis og under samme ansættelsesforhold og løn, som danske arbejdere tilbydes.

- Jeg har set eksempler på, at mange østeuropæere arbejder for mellem 20 og 40 kroner i timen, og det er langt under, hvad der er niveauet her i landet. Samtidig har de heller ikke arbejdstilladelse i Danmark og er derfor illegale arbejdere, siger Johnny Würtz, der dog understreger, at hans indtryk er, at det stadig er de fleste landmænd, der tilbyder ordnede forhold for deres medarbejdere.

- Jeg har set eksempler på praktikanter, der for en elevløn på mellem 5.000 og 7.000 kroner har haft arbejdsdage på mellem 12 og 16 timer, og som nærmest har boet i stalden sammen med dyrene. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, siger Johnny Würtz, der mener det er en grov udnyttelse af praktikanterne, der tillige ofte oplever at skulle udføre alt muligt arbejde, der ikke nødvendigvis har med landbrugsarbejde at gøre.

Samme erfaring har formanden for SID´s lokalafdeling i Uldum, Anton Steffensen, der mener, at det især er de særlige ansættelsesaftaler for den type praktikanter, der kan være problemet.

En østeuropæisk landbrugspraktikant kan nemlig sagtens have en gyldig ansættelsesaftale, uden at den enkelte landmand har en overenskomst, så derfor fanger bordet ofte, når først praktikanten er ankommet.

- Jeg tror, det handler om, at de unge østeuropæere ofte ikke kender de danske regler for overenskomster, siger Anton Steffensen.

Og det er da også Johnny Würtz’ erfaring omkring de unge, som han oplever først henvender sig, når de er ved at bryde sammen under det store arbejdspres, og dermed langt om længe prøver at finde ud af deres rettigheder.

- De er jo med til at skabe unfair konkurrence mod de landmænd, der ansætter danske landbrugsmedhjælpere og praktikanter til fuld løn og under forsvarlige forhold. Det er ikke rimeligt, siger Johnny Würtz, der samtidig mener at der er en mere langsigtet konsekvens for landbruget:

- Det er klart, at med de kommende nye medlemslande i EU betyder det, at strømmen af billig arbejdskraft til landbruget og andre erhverv for den sags skyld, formentlig vil stige. Så er de østeuropæiske arbejdere lige pludselig ikke illegale mere, og det, tror jeg, vil få flere landmænd til at benytte dem. Det betyder jo så samtidig, at det bliver sværere for unge danskere at få fodfæste i landbruget, så det kan jo få alvorlige konsekvenser for dansk landbrug på lang sigt, siger Johnny Würtz, der tilføjer at han netop nu har omkring 14 adresser hængende på sin opslagstavle på landmænd, som han har fået tip om, måske har illegale arbejdere gående på bedriften. Tips, der som regel kommer fra naboer og andre landmænd, der overholder loven.

Og at det er en alvorlig sag at ansætte illegal arbejdskraft, understreges af den procedure, der går i gang, når for eksempel SID afslører det hos arbejdsgiveren. Herefter overgives sagen til politiet, der så efterfølgende overtager sagen og blandt andet sender de illegale arbejdere retur og tager stilling til det videre sagsforløb overfor den enkelte arbejdsgiver.