På et fyraftensmøde i Østdansk Landboforening fik deltagerne større kendskab til mål og ordninger i den grønne trepartsaftale.
Østdansk Landboforening dannede for nylig rammen om et fyraftensmøde, hvor landmænd fra Sjælland samledes for at få indsigt i den grønne trepart.
Arrangementet tiltrak et stort antal deltagere, der var ivrige efter at forstå, hvad de kommende tiltag betyder for deres hverdag og fremtidige drift.
Mødet blev indledt med en præsentation af de overordnede mål og de nye ordninger, som den grønne trepart indebærer.
Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer, erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand fra VKST og udtagningskonsulent Kjeld Petersen gav efter tur en gennemgang af status på CO2-udledning, kvælstofudledning, og hvad landbruget står overfor i allernærmeste fremtid.
- Vi har travlt. Især på Sjælland er udvaskningen værre end først antaget, påpegede Erik Hansen Blegmand.
Effektive minivådområder
15 procent af landbrugsarealet skal omlægges til områder, som reducerer kvælstof bedre, end landbrugsjord traditionelt gør det. Her er minivådområder den suverænt mest effektive metode, og det blev klart anbefalet frem for plantning af skov, da effekten er op til 20 gange større.
Derfor opfordres landmænd og kommuner til at komme i gang med at kigge på, hvordan dette kan sættes i værk hurtigst muligt. Allerede i 2027 skal der være målbare resultater af indsatserne i de danske fjorde.
- I vores område er det særligt Præstø Fjord og Stege Nor, der har alvorlige tal. Her skal udledningen reduceres med 44 procent eller mere. Det bliver en stor udfordring – selv med skov på hele området, kan det ikke lade sig gøre, lød det fra konsulenterne.
Forskellige målinger
Et af de emner, der blev diskuteret flittigt, var de målte kvælstofudledninger, der er faldet støt fra Vandmiljøplan1 til Vandmiljøplan 3, mens de umålte kvælstofudledninger nu tilsyneladende stiger.
Erik Hansen Blegmand fortalte, at udregningerne fra det umålte område viser langt højere tal, end de målte, selvom de er foretaget i området i umiddelbar nærhed med lignende forhold.
Under mødet blev der luftet bekymringer for spildevand og overløb fra rensningsanlæg, samt hvordan det virker som om, at kommunerne ikke tager hånd om disse problemer.
- Det bliver dyrt for os alle sammen, hvis ikke der bliver gjort noget ved det, lød det fra en landmand, der deltog i debatten.
Bekymringer og svar
Dialogen blandt deltagerne var livlig, og der var en tydelig spørgelyst i salen. Mange landmænd benyttede muligheden for at stille spørgsmål og dele deres egne lokale erfaringer.
- Det er vigtigt, at de lokale treparter bliver sat i værk meget snart, da de er nødvendige for at komme videre herfra, fastslog Peter Rasmussen, næstformand i Østdansk Landboforening.
Det er i samarbejde mellem kommunerne, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening, at der skal udpeges områder.
Mødet i Rønnede blev en vigtig platform for landmændene til at dele deres bekymringer og få svar på de spørgsmål, der fylder i deres hverdag.
Med gode indsigter og en stærk dialog ser mange frem til at tage de næste skridt i arbejdet med den grønne trepart, men ikke uden at få styr på de udfordringer, der venter.