Landmænd blev bedre kørende på økonomikonference
Der var både masser af tal og interessante indspark og betragtninger fra oplægsholdere, da Patriotisk Selskab holdt den årlige økonomikonference i Odense Congress Center.
Cirka 130 deltagere var nået frem til årets økonomikonference. Arrangørerne havde fået flere tilmeldinger, men dårligt vejr holdt flere hjemme. Fotos: Henning K. Andersen
Tid til at sætte kursen. Det var overskriften, da Patriotisk Selskab i starten af december afholdt den årlige økonomikonference.
Her havde de godt 100 deltagere mulighed for at blive klædt på til at blive godt kørende på bedrifterne i de år, der kommer.
Men selv om økonomi i sagens natur er en uundværlig del af motoren i landbruget, så var og er der langt flere delkomponenter, når man ser ned under landbrugets motorhjelm, og det var i overført betydning med til at give ekstra brændstof til fremtiden.
Blandt oplægsholderne var Landbrug og Fødevarers klimachef, Hans Roust Thysen, der gav et godt indblik i, hvad det er for en opgave, landbruget skal løfte i de kommende år.
Klimachef hos Landbrug & Fødevarer, Hans Roust Thysen, pointerede, at den plan, der skal reducere landbrugets udledning af klimagasser, er meget andet end en CO2-afgift.
Ikke realistisk med ren høj CO2-afgift
For ifølge landbrugsaftalen fra 2021 skal erhvervet sænke sine udledninger af klimagasser med 55 til 65 procent i forhold til 1990, hvilket svarer til en reduktion på cirka 7,4 millioner tons CO2-ækvivalenter.
I debatten har spørgsmålet om en afgift på landbrugets biologiske processer fyldt rigtig meget, men det er værd at hæfte sig ved, at den rapport, som Svarer-udvalget efter planen kommer med i februar 2024, er der også andre ting, der skal kigges på.
Han pointerede, at i det oplæg, som Svarer-udvalget har fået, også er fokus på regulering og tilskudsordninger.
- CO2-afgiften kommer til at fylde. Men der er jo også andre elementer. Det kan også blive en kombination af forskellige metoder. Det er op til udvalget at foreslå, og det venter vi på, sagde Hans Roust Thysen.
- Ser man på Svarers oplæg, så er det langt fra sådan, at der bare skal en stor afgift til, og så kører det. Det er mere komplekst end det, understregede klimachefen.
En af de ting, der bliver sat fokus på, er pyrolyseteknologien, der ifølge Landbrug & Fødevarer har et stort potentiale for at sænke emissionerne. Men det vil kræve, at man kommer i gang med at bygge anlæggene, der stadig er undervejs og i en indledende fase.
- For at kunne levere en reduktion på to millioner tons CO2, skal vi nok op og have et sted mellem 70 og 100 pyrolyseanlæg i løbet af de næste syv år, fastslog Hans Roust Thysen.
Godt rustet økonomisk
Konferencen kommer i en tid, hvor nogle dele af landbruget har udfordringer, også økonomisk, men det skal omvendt ses i lyset af flere år med fremgang.
Det pegede økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen på, da han i et af dagens første oplæg tog et økonomisk blik på de enkelte driftsgrene.
- For planteavlen var 2022 et historisk godt år. Til gengæld bliver det efterfulgt af et årligt 2023. Det skyldes blandt andet meget svingende priser og omkostninger, sagde økonomikonsulenten.
Den udvikling kunne til en vis grad spejles i griseproduktionen.
- På den korte bane ser puljen godt ud, samtidig med at økonomien for slagtegrise var god i 2022 grundet en lav pulje. Til gengæld bliver det omvendt i 2023 og nok også 2024.
Fælles for den økonomiske del af konferencen var, at landbruget i mange henseender er godt rustet til at kunne stå imod, hvis de dårlige tider slår igennem.
Økonomisk chefkonsulent Thomas Skøtt konkluderede på baggrund af driftsanalyserne fra 2022 og 2023, at der havde været tale om en historisk god sæson, men at de seneste fire år ser ud til at blive efterfulgt af udfordringer i 2023 og 2024, blandt andet på grund af den kraftigt stigende rente, som giver større omkostninger.
Derfor bør man i landbruget have et øget fokus på effektivisering for øje i de næste år, påpegede han.
