Biorefine stopper samarbejde med vestjyske leverandører

Biorefine lukker sin græsproduktion i Nybro og derfor skal 20 vestjyske landmænd ud og finde nye leveringsaftaler.

Biorefine, der producerer grønt protein, har meddelt, at der ikke bliver produceret græsprotein på Nybro-anlægget i 2025. Det betyder derfor, at 20 landmænd, som hidtil har leveret kløvergræs og lucerne til netop Nybro-anlægget, skal ud at finde nye aftagere.

Vagn Hundebøll, adm. direktør i Biorefine, har overfor Maskinbladet bekræftet beslutningen. Han forklarer, at Biorefine undersøger muligheden for at placere en ny græsproteinfabrik i tilknytning til et biogasanlæg. Målet er at kunne forene græsproteinudvinding med biogasproduktion for større effektivitet.

Biorefine blev etableret i 2021 af DLG, Danish Agro og DLF med en målsætning om at skabe en klima- og miljøeffektivt alternativ proteinkilde til dyrefoder. Projektet har imidlertid kæmpet med lavere produktion end forventet, og et akkumulerede underskud for Biorefine udgør for de tre første regnskabsår 115 millioner kroner.

Læs også