Rutineret landmandspar: - Husk at tænke i linjer og sammenhæng

Der er fyldt med stæreflokke i træerne omkring gården ved Brunde i Thy, hvor Ebbe og Jørga Hvelplund driver et lille landbrug med malkekvæg. Og det er nok ikke et decideret videnskabeligt bevis på, at biodiversiteten er høj, men ikke desto mindre er det ikke en dårlig reklame for landbrugsparret og de tanker, de har gjort om at drive landbrug de seneste 35 år.

- Vi har altid forsøgt at få landbruget til at spille sammen med naturen på bedst muligt vis. Det skal helst være muligt at drive landbrug samtidig med, at vi ikke fuldstændig tager pladsen fra dyrelivet, siger Ebbe Hvelplund, der overtog gården fra sin far og siden da har drevet økologisk landbrug og været med til at opstarte Thise Mejeri.

De har i alle årene forsøgt at tilpasse landbruget, så der var plads til naturen. Og derfor glæder de sig over, at der i disse år kommer et større fokus på at skabe tiltag, så landbrugsarealerne i Danmark bliver mindre golde og mere naturholdige.

- Det er da dejligt, hvis der kan komme mere fokus på det. Meget af det handler jo om en måde at tænke på. Vi har jo kunnet se i vores levetid, at markerne er blevet større og mere sammenhængende, så diger og bælter er forsvundet. Det er jo blevet mere effektivt. Nu kan det måske gå den anden vej, siger han.

Incitamenter skal ændres

I den kommende reform af EU's landbrugsstøtte bliver der i hvert fald lagt op til, at biodiversitetstiltag skal kunne give flere goder og ikke mindst, at det skal koste mindre for landmanden at tage små arealer ud af dyrkning for at give naturen plads.

Det glæder ægteparret på gården i Thy.

- Det er godt, hvis det bliver lavet om, så der er incitamenter til at lade små områder stå. Det har manglet, at landbrugsstøtten har fokus på naturen. Det skulle gerne kunne betale sig at fylde lidt mindre. Så strukturen skulle gerne være lidt anderledes, så man ikke bliver trukket i betaling, når man vil gøre noget godt, siger Jørga Hvelplund.

På gården har de igennem tiden på deres lille landbrug netop ladet områder trække ud af deres ansøgning om landbrugsstøtte for at kunne prioritere naturen.

Ikke nemmere

Det gælder for eksempel blotlægning af et åløb, der for ti år siden skabte et naturareal igennem marklandskabet. I mange år var vandet i stedet løbet gennem rør under jorden. Det giver altså færre støtteberettige hektarer og en mindre effektiv mark at arbejde med.

- Når jeg får hjælp fra maskinstationen til at så, så siger de; ”det har altså ikke gjort det nemmere med den å”. Men så svarer jeg, at det var heller ikke meningen, siger Ebbe Hvelplund.

På den lille gård har de også ladet diger vokse frit, så de indimellem har vokset ind i markarealet.

- Vi er meget glade for vores diger. Vi kan se, at der er liv, og vi kan også se, at det er forskellige typer liv alt efter hvor de står i forhold til sol og vind. Det er spændende at følge med i.

Tænk i sammenhæng

Når den kommende reform af EU's landbrugsstøtte træder i kraft per 1. januar 2023, er det altså planen, at der skal være flere incitamenter til at lave flere initiativer i stil med dem, der er blevet anlagt omkring markerne ved Bruende.

Og hvis en større del af de danske landbrugere skal i gang med lignende projekter, så kommer det rutinerede landmandspar gerne med råd.

- Det er fint, at folk lader ting stå hist og pist, hvis der er område, der alligevel ikke mening at dyrke. Men jeg synes, det er også en god idé at tænke i linjer, så der er nogle områder i landskabet, som vildtet kan bevæge sig langs med, siger Jørga Hvelplund.

På deres landbrug har de således både diger og det blotlagte åløb, der giver længere sammenhængende områder, hvor andre typer liv end dem, der skal bruges til fødevareproduktion, kan leve.

- Og så handler det jo i høj grad om at tænke på en anden måde. Det har jo været den gængse måde at tænke på, at træer og buske skulle væk, så det blev effektivt. Det var fordi, der var brug for at producere billigt. I dag har vi brug for nogle andre ting, siger Ebbe Hvelplund, der ser indsatsen gå i to spor.

Også fokus på marken

For udover at have fokus på, at landbrugsarealerne ikke skal udgøre for store områder, der holder de forskellige organismer for langt hinanden i landskabet, så mener han også, at det er vigtigt at have fokus på, hvad der på selve landbrugsjorden.

På gården mener de således, at deres græsningsarealer i høj grad også er med til at trække dyrelivet til.

- Det er rimeligt store arealer, hvor vi kan se masser af insektliv, og det er jo nok også dem, der holder stære til, siger han, mens de sorte flokke ganske rigtigt flyver han over markerne i formationer.

- I forhold til slettemarker så giver det noget liv, at køerne går ude på markerne og gøder og skaber grobund for småliv, og så kommer fuglene så efterhånden.

På gården tror de umiddelbart ikke, at det kommer til at ændre så meget hos dem, hvis incitamenterne til at lave biodiversitets-initiativer bliver større med den kommende reform af landbrugsstøtten.

- Det bliver nok ikke for økonomien, at vi gør det. Det er mest for at have landbrug på den måde, vi gerne vil have det, hvor vi også føler, at vi har naturen tæt på, siger Jørga Hvelplund

Men de tror på, at de måske kan hjælpe mange landmænd på vej til at tænke på en anden måde.

- Mange landmænd har jo valgt at være landmænd, fordi de godt kan lide at være udenfor og godt kan lide naturen, siger hun.