Bondeidyl, bindingsværk og stråtag. Landhuset er en samlet betegnelse for den hustype, der skød op omkring markerne og i de mindre landsbyer i perioden 1800-1950. De er der stadig i dag – og mange trænger til en energioptimering.

Sådan skriver Danske BoligArkitekter og henviser til, at landhuset i mange år var den mest almindelige boform i Danmark.

Da landhuse blev bygget igennem flere århundreder, er der stor variation i både form, udtryk og materialer samt fra egn til egn. Dog finder man typisk kendetegn som stråtag eller tegltag, bindingsværk eller murede ydervægge, små skæve rum, bondehusvinduer, lav loftshøjde og loft med fritlagte/synlige træbjælker ved hustypen.

Højt energiforbrug

Et andet fællestræk kan være, at energiforbruget er højt. Landhuset er som udgangspunkt ikke særligt velisoleret. Og da det er et gammelt hus, kan der ofte være problemer med fugtpåvirkning på grund af en utæt og nedbrudt klimaskærm.

Der er typisk ikke isoleret mod loftsrummet i et landhus. En energirenovering kan derfor, ifølge Danske BoligArkitekter, med fordel fokusere på efterisolering af hanebåndsloft, skråvægge og skunk.

De massive ydervægge kan forårsage en kuldebro (koldt område) ved indvendige vindueslysninger, dørhuller og i husets hjørner. Danske BoligArkitekter anbefaler derfor fokus på efterisolering disse steder, hvis vinduer og døre udskiftes eller renoveres.

De massive vægge kan mangle fugtspærre, hvilket giver fugt mulighed for at trænge op og misfarve væggene.

Viden og grundighed

Oprindeligt var der hverken el, vand og varme i ældre landhuse. Det er senere lagt ind i disse huse, måske i flere omgange, derfor kan det være en god idé at tjekke kvaliteten af installationerne. Overvej for eksempel at udskifte radiatorventilerne, så de er af samme type og dimension.

Slutteligt minder Danske BoligArkitekter om, at det kræver viden og grundighed at isolere et gammelt landhus byggeteknisk korrekt, så resultatet bliver vellykket, og isoleringen ikke giver råd- og svampeskader.

Industrialiseringen påvirker landhuset

I takt med industrialiseringen, som i 1800-tallet tog fart i Danmark, blev der etableret teglværker, som producerede robuste og hårdtbrændte teglsten og mursten til husbyggeriet.

Det gjorde det muligt at bygge landhuse med murede ydervægge. På teglværkerne blev der også fremstillet tagsten af tegl, som efterhånden erstattede de stråtækte tage i mange af de landhuse, der blev bygget fra 1850 og frem.

Desuden blev jernbanenettet udbygget, så byggematerialer lettere kunne transporteres rundt i landet. Det betød, at de lokale forskelle i byggeteknikken efterhånden blev udjævnet. Derfor er der ikke så stor egnsvariation mellem landhuse, der er bygget i perioden efter 1850.

Kilde: Videnscenter Bolius

Energi