Det går for langsomt med udrulningen af ny vedvarende energi i form af vindmøller og solcelleparker i forhold til at indfri Danmarks klimamål. Ny analyse fremhæver Esbjerg Kommune som det gode eksempel på, hvordan kommunerne kan lykkes med de grønne mål.
Esbjerg Kommune lader til at have knækket koden til en hurtigere grøn omstilling, viser en ny analyse fra Axcelfuture. Kommunen har vedtaget en planproces, der sikrer stor gennemsigtighed og har samtidig afstedkommet nogle af Danmarks største VE-projektansøgninger, som indebærer nogle historisk store naturindsatser.
- Størrelsen på grønne energiparker stiger betydeligt i disse år. Det er dels drevet af øgede omkostninger til nettilslutning, men den anden side af mønten er, at i takt med at størrelsen på energiparker øges, så øges potentialet for lokal værdiskabelse også. Her ser vi Esberg som foregangskommune, forklarer Finn Lauritzen, seniorrådgiver i Axcelfuture.
Han peger bl.a. på et af VE-projekterne i Esbjerg, der har en kapacitet på mere end 0,5 GW, som vil blive Danmarks største energipark. Projektet indebærer samtidig genetablering af engarealer, faunapassager og udtagning af lavbundsjord. Helt konkret forventes energiparken at kunne udtage ca. 200 hektar lavbundsjord.
Til sammenligning vedtog Folketinget i 2021 en målsætning om at udtage op mod 100.000 hektar lavbundsjorder i 2030. Siden aftalens indgåelse er der dog kun udtaget 187 hektar lavbundsjorder.
- De udviklere, som formår at indtænke naturhensyn i deres projekter, opnår allerede en konkurrencefordel. I fremtiden er jeg overbevist om, at det vil være et afgørende konkurrenceparameter. De grønne udfordringer samfundet skal håndtere er så store, at vi er nødsaget til at tænke løsninger på tværs. Og netop her kan kommunerne og VE-udviklerne spille en hovedrolle, hvis de tænker, designer og planlægger VE-udbygningen klogt fra starten, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Lokal værdiskabelse vigtig
Axcelfutures analyse viser, at lokal værdiskabelse allerede er et vigtigt fokusområde for mange af energiselskaberne. Flere steder samtænkes energiparker med grundvandsbeskyttelse og rekreative områder.
Et af de tydeligste eksempler på denne udvikling er solcelleparken i Viuf, hvor energiselskabet Better Energy har udlagt mere end en tredjedel af energiparkens areal til natur- og biodiversitetsfremmende områder, svarende til 130 hektar.
Energiselskabet har også fire projektforslag i Esbjerg Kommune, der samlet set vil betyde ca. 400 hektar dedikeret til nye natur- og biodiversitetsfremmende områder. Dette vil isoleret set give et historisk stort bidrag til den danske naturindsats.
Samtidig viser analysen, at det er blevet dyrere at opstille energiparker i Danmark. Øgede nettilslutningsomkostninger og tariffer gør det tilsvarende dyrere at investere i energiparker i Danmark. Det skaber usikkerhed om de grønne investeringer, hvilket bl.a. kan få negative konsekvenser for indfrielsen af Folketingets Power-to-X-målsætning.
- Der er brug for enorme mængder af konkurrencedygtig grøn strøm, hvis vi skal nå vores klimamål og skabe et grønt erhvervseventyr indenfor Power-to-X. Vi ønsker at starte erhvervseventyret i Esbjerg nær havnen, men det er selvsagt betinget af, at der er den nødvendige VE-produktion. De fire VE-projekter på 1,6 GW i Esbjerg Kommune spiller en afgørende rolle for at kunne igangsætte en storskala PtX-industri i den forbindelse, og kommunens indsats har her været forbilledlig, siger David Dupont-Mouritzen, projektdirektør i CIPs HØST-projekt på Esbjerg Havn.
Analysen viser også, at energiselskaber allerede i dag investerer betydelige mængder af ressourcer i den tidlige dialog med borgerne. Better Energy oplyser f.eks., at de har afholdt mere end 1.500 møder i Esbjerg Kommune, inden projekterne er blevet politisk prioriteret og inden den bredere involvering af lokalområder potentielt startes op i samspil med kommunens forvaltning.