I juni måned blev det nye græsproteinanlæg i stor skala indviet hos Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, og nu er de første håndgribelige resultater af anlæggets opførelse ved at blive en kendsgerning. 
Således har forskere fra DTU Fødevareinstituttet udviklet en metode, hvor man kan omdanne græs til en spiselig ingrediens, og samtidig er det også lykkedes instituttet at integrere græs i proteinbarer. Selv om indholdet af græs i barerne er på 10 procent, har det ikke påvirket smagen af barerne negativt. Smagen af græs er kamufleret ved at tilsætte aromatiske ingredienser som peanutbutter, honning, ingefær og lakrids.

Spis masser af græs
På længere sigt er det ambitionen at gøre græs til en naturlig bestanddel af madlavningen i Danmark, siger en af folkene bag projektet.
- Forestillingen er, at den danske befolkning kommer til at spise masser af græs. Et stort marked tegner sig især blandt de unge forbrugere, som jo heldigvis er meget opmærksomme på miljø og bæredygtighed, siger forskningsgruppeleder hos DTU Fødevareinstituttet, professor Peter Rudahl Jensen. 
Samtidig skal udnyttelsen af græs gøres mere rentabelt, siger han.
- Det skal kunne konkurrere med billige produkter som for eksempel soja. Det skal være billigt at købe, give god funktionalitet i fødevarerne, og så skal det smage godt. 

Skal EFSA-godkendes
Projektet er nu sendt til godkendelse hos den europæiske autoritet for fødevaresikkerhed, EFSA, der skal tage stilling til, om græs skal godkendes som en spiselig fødevare for mennesker. 
Hvis og når det sker, kan virksomheder begynde at bruge græs i fødevareproduktionen. Dermed vil man være tættere på at kunne udnytte græs på en måde, der gør det rentabelt for landmænd at øge antallet af græsmarker. 
Raffineringen af græs har i første omgang medført, at man kan producere proteiner til brug i foder til blandt andet økologiske grise og i fjerkræ. 

Med et øget græsareal i Danmark vil landet få en bedre klimabalance. Det skyldes blandt andet, at udvaskningen af kvælstof fra græsmarker er langt mindre end fra majs og hvede. Samtidig kan produktion af græs give en bedre effekt af fotosyntesen, da dyrkningstiden for græs er længere end for eksempel korn.