25.000 tagsten på et år: Historisk tagprojekt afsluttes på herregårdsmuseum

På Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har et storstilet projekt kort før årsskiftet nået sin ende.

Museet har nemlig gennemført sit største restaureringsprojekt til dato, hvor hele taget for første gang i dets 400 år lange levetid har været udskiftet, så det kan holde de næste mange år.

- Det er en ubeskrivelig glæde, at vi nu står her med et funklende nyt tag med de fineste håndstrøgne teglsten, skinnende nye kobbertårne og visheden om, at taget nu holder tæt for de næste mange generationer. Det har været en lang rejse, fra vi først fik den historisk store bevilling fra A.P. Møller Fonden tilbage i 2021 og til nu, hvor vi står med det færdige resultat. Hele den her proces er kun lykkedes takket være dedikerede og dygtige håndværkere, arkitekter og andre fagfolk, kyndige museumsmedarbejdere og tålmodige besøgende, og selvfølgelig de mange fonde, sponsorer og offentlige institutioner, som har hjulpet os med at nå i mål med projektet, lyder det fra Museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark i en pressemeddelelse.

Tagprojektet blev påbegyndt med stilladsopbygning i november 2023, og efter lige godt et år med byggeplads og intenst arbejde kunne projektet afsluttes 12. december 2024.

Historisk håndværk

I kølvandet på den omfattende tagrenovering, er der dukket mange nye informationer op, og museet har fået værdifuld ny viden, som kan bruges i det videre arbejde med forskning i og formidling af den danske herregårdshistorie. Ikke mindst om gamle håndværk, traditionelle teknikker og konstruktionsmetoder.

- Da vi begyndte tagprojektet, anede vi ikke, hvor omfattende processen var, og hvor meget ny viden, vi ville få ud af projektet, men vi er blevet meget klogere på både håndværk, teknikker og funktioner. Det er for eksempel blevet tydeligt, hvordan man tidligere har konstrueret tage, hvilke materialer og metoder, der har været brugt, og hvordan man har genanvendt materialer og udviklet metoder til at forlænge blandt andet træværkets levetid, forklarer museumsdirektøren.

Han understreger samtidig, at museet undervejs i processen har samarbejdet med lokale håndværksuddannelser, der har haft eleverne med ude at følge tagprojektet, så der også i fremtiden vil findes håndværkere, der kan påtage sig den slags opgaver.

Livet på loftet

Undervejs i arbejdet med udskiftningen af taget blev der også fundet spor af Gammel Estrups tidligere indretning og lofternes funktion gennem tiden. Og der dukkede ny viden op om de ansatte, som førhen havde deres gang på lofterne.

- Lofterne på en herregård var tidligere de ansattes domæne, og her kom herskabet aldrig eller kun meget sjældent. Det var her mange håndværkere havde deres gang, og det var her, tjenestefolkene tørrede tøj, gemte aflagte sager og måske fik en fortrolig snak. Det var også her godsets børn kunne lege og boltre sig, og der herskede i det hele taget en friere stemning end nede i de fine gemakker, forklarer Kasper Steenfeldt Tipsmark og fortsætter:

- Ikke meget af tjenestefolkenes historie er kendt eller skrevet ned, så netop derfor er ny viden om de tjenende ånder og deres daglige liv nyttig for museet og den kollektive forståelse af vores fælles fortid, samfundsudviklingen og dansk kulturarv helt generelt.

Den nye viden om lofterne munder i første omgang ud i en udstilling på sydloftet, der skal åbne for publikum i sommeren 2025.