Tidligere er fibrene fra bioraffineringsanlæggene havnet i et biogasanlæg, efter proteinet er trukket ud af græsset. Nu viser undersøgelser, at der kan være en fordel ved at aflevere fibrene tilbage til landmanden. Blandt andet en øget mælkeproduktion.
Undersøgelser viser en øget mælkeproduktion pr. kg tørstof græsfibre.
- Vi tolker det sådan, at nu er det fortygget, så det bliver nemmere at nedbryde i koens vom, forklarer professor Uffe Jørgensen, Aarhus Universiet, om et forsøg, hvor græs er sendt igennem et bioraffineringsanlæg, og fibrene er havnet på foderbordet igen.
Senere forsøg har vist, at den øgede mælkeproduktion kun gælder, hvis det er noget græs, som ikke allerede har en meget høj fordøjelighed.