Antibiotikaforbrug ved yverbetændelser kan reduceres
Foreløbige resultater fra 12 besætninger viser, at behandlingseffekten over for uberis-yverbetændelse er den samme, uanset om man supplerer tuber i yveret med injektion i kroppen eller ej. Det åbner en effektiv mulighed for at reducere antibiotikaforbruget hos kvæg.
Er det tilstrækkeligt at behandle milde og moderate yverbetændelser med antibiotika i patten, så den supplerende injektion i kroppen kan droppes?
Det er forskere ved Københavns Universitet ifølge nyhedsbrevet Kvægnyt i fuld gang med at undersøge i samarbejde med Seges og DTU.
Hvis svaret er ja, giver det kvægbruget mulighed for at reducere forbruget af antibiotika markant. Og de foreløbige resultater peger på, at det er tilfældet, skriver Seges i Kvægnyt.
- For yverbetændelser forårsaget af Streptococcus uberis, som er en hyppig årsag til yverbetændelser, lader det til, at vi kan helbrede 80-85 procent af tilfældene. Og det er uanset, om vi behandler med tuber alene eller kombinerer tuber med injektion i tre dage, siger Line Svennesen, postdoc, Københavns Universitet.
Hun understreger samtidig, at der er besætningsforskelle og en vis statistisk usikkerhed på resultatet.
- Vi kan ikke udelukke, at helbredelsen reelt set er lidt lavere, når der kun anvendes tuber, siger Line Svennesen og tilføjer:
- Men vi kan regne med, at hvis vi behandler 20 uberis-yverbetændelser med tuber, er det højest tre af tilfældene, som potentielt ville have bedre effekt af også at få behandling i kroppen.
Hvis kvægbruget kan acceptere det, peger hun på, at forbruget af antibiotika kan reduceres væsentligt.
12 besætninger deltog i undersøgelsen
12 besætninger har i alt deltaget i undersøgelsen med behandling af yverbetændelse. Tilfælde af mild til moderat yverbetændelse – altså hvor koen ikke havde feber, men forandret mælk og eventuel hævet eller øm kirtel – blev behandlet med smertestillende og testet på en on-farm-test.
On-farm-testen viser, om der er grampositive bakterier i mælken. Det er de grampositive bakterier, der som hovedregel er følsomme for penicillin. Gramnegative bakterier som E. coli og Klebsiella kan ikke slås ned med penicillin, og en sådan behandling ville derfor være spild.
De tilfælde, som viste grampositive bakterier på testen, blev behandlet med penicillin – enten kun med tuber i tre dage eller både med tuber og injektion i tre dage.
De behandlede kirtler blev fulgt i fire uger efter behandling, hvor der blev taget to opfølgende mælkeprøver.
Alle mælkeprøver blev derefter undersøgt på DTU. Alt i alt blev omkring 600 kirtler behandlet – nogenlunde ligeligt fordelt mellem tuber alene og tuber plus injektion.
Vurdér om behandlingerne har den ønskede effekt
- Vi fandt bakterien Streptococcus uberis i en stor del af prøverne, men der var naturligvis besætningsvariation, forklarer Line Svennesen.
Hun påpeger samtidig, at helbredelsen af yverbetændelser med bakterien Staphylococcus aureus, som også er en grampositiv bakterie, er meget lavere end for Streptococcus uberis.
- Derfor er det enormt vigtigt, at man holder øje med hvilke bakterier, der findes i de kliniske yverbetændelser, understreger Line Svennesen og fortsætter:
- Og at man selv overvejer, om der er den ønskede effekt af behandlingerne – for eksempel ved at sende en prøve til dyrkning tre uger efter behandling.
Forskerne er ikke færdige med at analysere de mange data fra undersøgelsen.
- Vi mangler fortsat at inddrage ko-faktorer og effekten af de forskellige bakterier i vore analyser. Derfor forventer jeg, at der kommer flere spændende resultater fra projektet, lyder det fra Line Svennesen.
