bannerPos

Flere vellykkede malkninger på kortere tid

Det er et år siden, at Peter Schultz Andersen og sønnerne Steffen og Lasse (tv) tog deres tre nye Delaval V300-malkerobotter i brug på ejendommen Hesthaven ved Vrå i Vendsyssel. Fotos: Tenna Bang

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
29-10-2020 14:16
Det må ikke blive pralende for vendelboen Peter Schultz Andersen, men han er rigtig godt tilfreds med sine nye malkerobotter. Største forskel er, at der i dag er flere vellykkede malkninger på kortere tid.

Mælkeproducent Peter Schultz Andersen, Vendsyssel, valgte sidste år at skifte sine tre gamle malkerobotter ud med tre nye på ejendommen Hesthaven i Høgsted ved Vrå, som rummer godt 200 holsteinkøer.

- De gamle fik vi sat ind i 2005. De var nedslidte, og vi var kommet dertil, hvor de skulle skiftes ud, fortæller Peter Schultz Andersen, som købte ejendommen i fri handel i 1986.

De tre gamle DeLaval Classic-robotter malkede sidste gang en efterårsdag i oktober og blev slukket klokken 8.00. Klokken 15.00 var de tre nye DeLaval V300 i fuld gang med at malke.

- Vi havde snakket om, at en af os kunne blive i stalden om natten, men det var slet ikke nødvendigt, fortæller sønnen Steffen Schultz Andersen.

Nye robotter i ældre stald

De tre malkerobotter er indsat på rad og række langs foderbordet, da stalden i sin tid er født med en almindelig malkestald og presset i forhold til logistikken.

Til hver robot hører en separationslåge samt et lille separationsområde til de køer, som for eksempel skal sorteres fra til inseminøren. Den midterste robot har en touchskærm, hvor man kan se informationer på den ko, som aktuelt står i en af robotterne, og få mere overordnede informationer.

Køerne går i et hold, men det er altid den midterste robot, som benyttes, når en førstekalvs-ko skal malkes ind, da det er nemmest i forhold til touchskærmen.

De informationer, som kan tilgås via skærmen, kan også findes frem på computeren på kontoret, eller som en af medarbejderne, der har det hele på mobilen.

Stigende ydelse

De nye robotter har sammen med nye madrasser i sengebåsene hævet ydelsen fra 31,3 kg mælk pr. ko dagligt til 34,6 kg, hvilket har givet en ydelsesstigning fra 11.417 til 12.621 kg EKM de første 12 måneder, robotterne har stået i stalden.

- Det er svært at sige, hvor stor en del af ydelsesstigningen, der kan siges at komme fra robotterne, når vi også har fået nye madrasser og med de nye robotter også generelt har fået et større fokus på malkekøerne. Men jeg vil tro, at i hvert fald halvdelen er kommet på grund af de nye robotter, fortæller Peter Schultz Andersen.

Køerne er gået fra 2,4 til 2,9 malkninger i døgnet.

Kamerateknologi

De nye V300-robotter har en kæmpe fordel, som overskygger alle de andre, hvis man spørger Peter Schultz Andersen, hans to sønner Steffen og Lasse eller for den sags skyld medarbejderne – nemlig kamerateknologien.

I stedet for at finde patternes placering ved hjælp af laserstråler bruger robotterne en meget præcis kamerateknologi.

- Ved de gamle, som brugte en laser, skulle vi indlære hver eneste pat, når en ko skulle malkes ind, og robotten huskede koen til næste malkning. Det tog 1-2 minutter, men stadig kunne den stå og hakke for at finde en pat efterfølgende, fortæller Steffen Schultz Andersen.

Med de nye robotter oplever familien ikke længere, at robotterne står og »hakker«, og påsætningstiden er omkring 1 minut hurtigere pr. ko end tidligere.

- Det er langt hurtigere og meget mere ukompliceret, siger Lasse Schultz Andersen.

Ifølge anlægssælger Susanne Skelbæk Andersen, der er ansat ved DeLaval-forhandler Anders Dahlgaard, som kører i Thy, Mors, Salling og Vendsyssel, skyldes det en helt unik kamerateknologi, som gør, at kameraet finder patternes placering på yveret langt mere hurtigt og præcist.

Præcist billede

For Peter Schultz Andersen er det en arbejdslettelse ikke at skulle indlære hver eneste nykælver, men at robotten selv klarer den del af arbejdet med et kamera.

- Kameraet er med til at gøre malkningen hurtigere, konstaterer Peter Schultz Andersen.

Robotten husker, hvis for eksempel koen er tre-pattet, men ellers ser kameraet det aktuelle billede af koens yver lige nu og sætter malkesættet på efter det og ikke efter, hvordan yveret så ud, den dag koen blev indmalket.

Det er også kameraet, der styrer, hvor pattesprayen skal havne, hvilket har betydet, at det nu rammer præcist, og familien Schultz Andersen bruger omkring 20 procent mindre pattespray end ved de gamle malkerobotter.

Pulserende vaskekop

Familien oplever langt færre alarmer og flere vellykkede malkninger.

- Jeg kan ikke sige, at vi aldrig får en alarm, men det er godt nok sjældent, siger Peter Schultz Andersen.

Steffen Schultz Andersen nikker og fortæller, at tidligere, når telefonen bimlede, var man næsten sikker på, at der var bud fra en af robotterne, fordi de var slidt ned. Sådan er det ikke mere.

Celletallet er også faldet, hvilket familien i høj grad mener skyldes den nye vaskekop. Hvor andre malkerobotter ofte har roterende vaskebørster, har DeLaval-robotten en pulserende vaskekop, som foruden vask også malker for.

- Den tager lidt længere tid, men til gengæld er koen fuldstændig klar, siger Steffen Schultz Andersen og tilføjer, at den samlede tid koen er i robotten, stadig er kortere end tidligere.

Susanne Skelbæk Andersen fortæller, at netop vaskekoppen og kamerateknologien i høj grad er årsagerne til, at mælkeproducenterne vælger en DeLaval-robot.

Hurtigere rengøring

På Hesthaven er de tre robotter blevet hverdag, men familien kan sagtens huske tiden inden, hvor der var omkring 25 procent flere hentekøer, og malkningerne generelt tog længere tid.

- Før når en penicillin-ko skulle malkes fra, tog vasken bagefter måske fem minutter. I dag tager det bare et par minutter. Og stod man med fem nykælvere, som skulle malkes fra, ventede man i tyve minutter bare på vasken. Det var spildtid, fortæller Steffen Schultz Andersen.

Susanne Skelbæk Andersen siger, at man på ingen måde kan sammenligne de gamle robotter med den nye.

- DeLaval trængte til, at der skulle komme en ny malkerobot, og man kan måske også sige, at det tog lidt længere tid, men til gengæld har man i den grad fået en malkerobot, som kan måle sig med de andre på markedet. Det er en helt andet teknologi, der ligger bag den her end de tidligere, så derfor kan man ikke sammenligne gamle DeLaval-robotter med denne, forklarer hun og konstaterer, at der ikke bare er sket en opdatering af en malkerobot, men at der er tale om en helt nyudviklet malkerobot.

Mere enkel service

Peter Schultz Andersen oplever store forbedringer i forhold til servicering af robotterne.

- Bare sådan en ting som mælkemåleren, hvor vi før skulle helt ind og kravle bagved. Sådan er det ikke ved de nye. Der er mælkemåleren flyttet helt frem, så den er let at komme til, forklarer han.

Og skal Peter Schultz Andersen kigge på de helt små detaljer og nuancere, oplever han, at køerne generelt står mere roligt i robotten nu. Selv tror han, at det skyldes, at risten under køerne er gjort mindre, mens Steffen Schultz Andersen også mener, at en del af forklaringen ligger i, at robotten er mere åben, og køerne derfor er mere trygge ved at stå deri.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

DeLaval: Flere overvejer malkerobotter

DeLaval oplever lige nu en tendens mod, at flere og flere overvejer at skifte deres almindelige malkestald ud med malkerobotter.

- Vi har rigtig mange, som lige nu er i den fase, hvor de overvejer malkerobotter frem for en malkestald. Det er typisk i stalde, som egentlig er født med en malkestald, siger anlægssælger Susanne Skelbæk Andersen, der er ansat ved DeLaval-forhandler Anders Dahlgaard, som kører i Thy, Mors, Salling og Vendsyssel.

Susanne Skelbæk Andersen oplever flere grunde til, at landmændene i stigende grad har fået malkerobotter i tankerne. Et er en mere fleksibel hverdag, hvor man ikke er »bundet« af malketider på samme måde som ved en almindelig malkestald.

En anden, og måske endnu mere tungtvejende grund og erkendelse, er en vurdering af fremtiden og muligheden for at skaffe arbejdskraft.

teba

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next