Over 100 drænvirkemidler er etableret i Danmark siden 2010, og der kommer stadig flere til. Landmændenes store indsats bliver nu synliggjort igennem en nyudviklet, digital platform, som viser de konkrete drænvirkemidler rundt om i landet og deres samlede bidrag til det nationale kvælstofreduktionsmål.
Drænvirkemidler er målrettede virkemidler, der på forskellig vis reducerer udledningen af næringsstoffer, såvel kvælstof og fosfor, fra drænede landbrugsarealers drænvand. Disse drænvirkemidler er nu samlet på en digital platform, hvor den enkelte lodsejer kan få ideer ud fra konkret viden om effektivt og virkemåde. I Danmark har vi, ifølge Seges, på nuværende tidspunkt fem forskellige typer af drænvirkemidler:
Minivådområder - nationalt godkendt og tilskudsberettiget
Matrice-minivådområder - nationalt godkendt, men ikke tilskudsberettiget i 2021
Vandmættede randzoner – under afprøvning
Afbrudte dræn – under afprøvning
Intelligente bufferzoner - afprøvet, men afventer godkendelse.
Skaber overblik
Den nye platform giver et overblik over, hvor i landet de forskellige drænvirkemidler er placeret. Man kan både se de, der er etableret, og de der har fået tilsagn til etablering igennem Landbrugsstyrelsens Minivådområdeordningen.
Ved udvalgte etablerede drænvirkemidler er det muligt at dykke ned i hver enkelt og se billeder og informationer om blandt andet lodsejer, virkemidlets størrelse samt kvælstof- og fosforeffekt.
Synlig kvælstofeffekt
Sidst, men ikke mindst, kan man også se en opgørelse over, hvor langt hvert kystvandopland er i forhold til at nå sin kvælstofreduktionsmålsætning for minivådområder i vandplanperioden 2015-2021. Opgørelsen omfatter den samlede kvælstofeffekt for alle minivådområder og matrice-minivådområder, der enten har fået tilsagn, eller som er etableret. Der er dermed tale om den potentielle målopfyldelse, hvis drænvirkemidler med tilsagn etableres.