Praktisk viden om dræning af marker

Hvorfor skal nogle marker drænes, og hvor stort er omfanget af dræning i det hele taget i Danmark. Det og meget mere kan man finde svaret på i »Dansk Dræningsguide«, der er udarbejdet af Seges og som er tilgængelig på nettet.

I Dræningsguiden fastslås det, at dræning er et grundvilkår for planteproduktion i Danmark, hvor cirka halvdelen af landbrugsarealet er drænet, hvilket svarer til cirka 1,4 million hektar.

I Jylland er omkring 40 procent af landbrugsarealet drænet, mens det gælder hele 80 procent på øernes landbrugsarealer.

Styr på det lovmæssige

I forbindelse med dræning er det vigtigt, at man har det lovmæssige på plads. I drænguiden kan man læse, at det ifølge vandløbslovens paragraf 3, stk. 1 er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.

Der er i alt fire love, der gælder indenfor dræning – nemlig Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven.

Udgangspunktet er, at landbrugsarealer må drænes, men at det kræver en tilladelse fra den enkelte kommune. Nye drænprojekter skal anmeldes til kommunen jfr. VVM-reglerne i Planloven.

Gamle dræn er vigtige

Det er ikke kun tilladelse og anlæggelse af nye dræn, der er vigtige i forbindelse med markdræning.

Det er også vigtigt at have styr på, om der tidligere er drænet i marken og om der eventuelt ligger gamle dræn, der skal tages hensyn til.

Det vil ofte kræve professionel hjælp at få styr på – det samme gælder for eventuelle kabler og ledninger, som kan ligge i det område, som man ønsker at dræne.

Det samme gælder undersøgelse af jordbundsforholdene, da det kan have stor indflydelse på, hvilket materialevalg og dimensionering drænanlægget skal have.