Selvom 2024 stadig har et par måneder at løbe på bliver året markeret som et år med bunkevis af aktierekorder.
Høj inflation, høje renter og stor geopolitisk usikkerhed har ikke været nok til at skræmme investorerne helt væk fra aktierne. Det kan vi bl.a. se på et af de mest toneangivende aktieindeks i verden, det amerikanske S&P500, som indtil videre i 2024 har sat intet mindre end 45 nye kursrekorder.