Svært at knibe sig under 1.000 kroner pr. hektar for ny stormejetærsker

Der er fart på udviklingen inden for mejetærskere. I segmentet mellem 700 og 800 hestekræfter er Claas Lexion 8800 og 8900 samt John Deere X9.110 allerede på markedet, og inden længe vil vi også kunne møde New Holland CR 11 og måske endda søsteren Case IH AF 11 på de danske marker.

Spørgsmålet er, om investeringen i én stor mejetærsker giver mening, eller om det optimale er to tærskere med en lidt lavere kapacitet pr. maskine. På Plantekongres 2024 kom Søren Geert-Jørgensen, maskinkonsulent hos VKST, ind på emnet. For én ting er den størrelsesmæssige udvikling, der sker på området. Noget andet er, at der også indenfor det her område er sket et væsentlig udvikling i priserne.

- Tager vi udgangspunkt i 2019, havde en stormejetærsker med 40-fods skærebord og bælter en nettopris i omegnen af 3,5 millioner kroner. Vi forudsætter i vores beregninger, at sådan en maskine kan høste 900 hektar om året, siger Søren Geert-Jørgensen.

Med en rente på 2,5 procent i et finansieringseksempel over syv år, kommer han frem til en kostpris over perioden på 672 kroner pr. hektar, når han forudsætter en kapacitet på fire hektar i timen og et værditab på 12 procent.

- Det realiserede værditab på sådan en mejetærsker, som man har købt i 2019, har vist sig nærmere at være ni procent, på grund af de stigninger, vi har set i priserne på nye maskiner. Dermed endte prisen på 616 kroner pr. hektar, fortæller Søren Geert-Jørgensen.

Han forventer dog ikke, at ni procent værditab er den nye standard, da han forventer at prisudvikling kommer tilbage på et niveau, hvor den følger inflationen.

Få kniber sig under 1.000 kroner pr. hektar

Standarden for en stormejetærsker er siden 2019 vokset, så skærebordet hedder 45 fod og kapaciteten nærmere er 5,5 hektar pr. time – altså op mod 1.100 hektar pr. sæson. Prisen for mejetærsker med 45-fods skærebord og bælter ligger til sæson 2024 omkring 5,3 millioner kroner, og Søren Geert-Jørgensen forudsætter fortsat finansiering over syv år og 12 procent værditab men nu med fem procent i rente.

Det giver en kostpris på 4.982 kroner pr. time, svarende til 906 kroner pr. hektar. Et væsentligt hop fra niveauet i 2019. Men maskinkonsulenten understreger, at det er et konservativt bud.

- I realiteten er det meget få, der har knebet sig under 1.000 kroner pr. hektar i kostpriser på en ny mejetærsker, siger Søren Geert-Jørgensen.

Han forklarer, at det primært skyldes, at mange har en andel frøafgrøder i markplanen, og at mange har en dårlig arrondering – samlet set sænker det sæsonkapaciteten.

Og lad os så vende tilbage til spørgsmålet om, om det overhovedet giver mening at investere i så stor en mejetærsker, eller om der er større mening i at vælge to mindre maskiner og få fleksibiliteten.

Mindre maskine til hjælp med frø

Maskinkonsulenten understreger, at man selvfølgelig skal have mulighed for at udnytte den store kapacitet. Kan man det, er der god mening i at vælge én stor mejetærsker frem for to mindre.

- Omkostninger til forrentning, afskrivning og ikke mindst løn er bare større, hvis man skal holde to maskiner kørende frem for én, og der er ikke noget, der tyder på, at man skal bekymre sig for, om man kan omsætte den store mejetærsker, når den skal udskiftes, siger Søren Geert-Jørgensen.

Han forklarer, at svagheden for de store mejetærskere eksempelvis er frøafgrøderne, hvor man ikke kan udnytte den enorme kapacitet i maskinen. Men det er også tit i frøafgrøderne, man lejer hjælp ind udefra, og her er der mulighed for at tage nogle aktive valg.

- Skal man leje ind til hjælp i frøhøsten er det måske ikke naboen med en stor maskine, man skal spørge. Det bliver for dyrt, hvis han tager den pris, hans maskine bør koste. Så der skal man måske søge efter én, der har en ældre og lidt mindre maskine og på den måde nedbringe sine omkostninger, slutter Søren Geert-Jørgensen.