Det er ikke imponerende.

Sådan lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. Det sker på baggrund af nye tal over, hvor langt kommunerne er kommet i den såkaldte BNBO-proces.

BNBO står for boringsnære beskyttelsesområder, og er områder nær drikkevandsboringer. I Danmark er samlet cirka 20.000 hektar udpeget som BNBO – fordelt på i alt 4.855 områder. 9.500 hektar BNBO skønnes at være placeret på landbrugsarealer.

I december 2019 vedtog et særdeles bredt flertal i Folketinget, bestående af stort set hele Folketinget, en lov, der gjorde det obligatorisk for kommunerne at gennemgå samtlige BNBO. Altså lave en risikovurdering af, om der er fare for nedsivning af pesticider til grundvandet i de enkelte områder.

Risikovurderingerne er første skridt i kommunernes arbejde i den proces, som løber frem til udgangen af 2022. Det er på baggrund af risikovurderingerne, at kommunerne skal vurdere, om der for eksempel er brug for aftaler med landmændene om ikke at bruge pesticider i et BNBO. Kommunen kan også udstede et påbud.

Når processen er overstået, er det forventningen, at der bliver indført et generelt totalforbud mod pesticider i BNBO ved en ny lov herefter. Det har et bredt flertal i Folketinget forpligtiget hinanden på i en politisk aftale helt tilbage i januar 2019.

I mål meget få steder

De nye tal omkring processen, som langt fra imponerer miljøministeren, viser, at over 1.000 af de i alt 4.855 BNBO endnu ikke er risikovurderet. I blot 63 BNBO er der tilbudt frivillige aftaler, mens man altså kun er i mål i 19 BNBO.

19 af 95 kommuner med BNBO har ikke indrapporteret én eneste risikovurdering. Under halvdelen – 42 kommuner – har indrapporteret risikovurderingerne af alle dets BNBO.

Fra Lea Wermelin lyder det, at risikovurderingen er hele udgangspunktet for processen, som skal føre til, at der ikke længere bruges sprøjtemidler omkring drikkevandsboringerne.

- Men det går alt for langsomt fremad med risikovurderingen, og selve indsatsen for at beskytte områderne i kommunerne er kun lige kommet i gang. Mit fokus er at sørge for, at vi kommer fremad på banen, og risikovurderingerne er udgangspunkt for, at der kan sættes gang i beskyttelsen, siger hun.

Frist står ved magt

Hun fortæller dog samtidig her, at fristen for kommunerne til at komme i mål, som hedder udgangen 2022, den står ved magt.

- Hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, er det en klar præmis, at vi politisk står klar med et generelt forbud.

- Det er mit klare udgangspunkt, at man først er i mål med opgaven, når indsatsen med beskyttelsen er på plads. Jeg har flere gange talt med både kommunerne, landbruget og vandselskaberne. Nu indkalder jeg alle parter i lyset af den seneste status for kommunernes arbejde.

- Der er et år tilbage at løbe på, men der er langt igen, så der skal fart på, lyder det fra miljøministeren.