Efter en lang periode med barske fronter fra vest, skiftede vejret endeligt. Vi gik fra blæst og regn ude fra Atlanten til en helt anden vejrtype, nemlig blæst og regn, men fra kontinentet mod øst.

Sådanne forandringer er, hvad vejret kan byde på i disse dage. Heldigvis er der flere reelle forandringer på vej derude i det grå. De små vinterblomster står trodsigt i kulden, og lærken har givet den første lille forkølede trille. Der er også andre tegn på forår, og et af de sikre er, at hasselen sætter sine rakler.

Hassel er ret almindelig i både Europa og Asien. Den er en mange-stammet busk, der oftest bliver tre til fem meter høj. Den kendes på de runde eller ægformede blade med takket rand og kort spids.

På oversiden er bladene grønne, og dunede af bløde hår, mens undersiden er lysegrøn. De hængende hanrakler kan ses allerede fra februar. Frugterne er de velkendte og velsmagende nødder, som sidder op til fire sammen.

Hasselnødderne er en vigtig fødekilde for mus, egern og fugle. Især egern og fugle som skovskaden er vigtige samarbejdspartnere for hasselen. Når de samler forråd til vinteren, gemmer de hasselnødder i depoter rundt omkring i naturen. Det er ikke dem alle, de husker at få gravet op igen, så de vokser op og bliver til nye hasseltræer.

Hassel har været brugt af mennesker siden oldtiden. Den tåler beskæring godt, og grenene har været brugt til hegn, byggeri og redskaber – som for eksempel fiskeruser og buer.

At snitte en bue af hassel, og drage på jagt efter skovens banditter og udyr, er en skøn beskæftigelse for børn. Derudover er den gratis og 100 procent skærmfri.

For mange pollenallergikere er synet af hasselraklerne et tegn på, at forårets nysen, og røde øjne er på vej. For de fleste andre er det er sikkert tegn på varmere og lysere tider forude.

Natur