Ekspert vil have kommuner ind i dige-kampen

 - Som jeg ser på det, så er det altså kommunerne, vi venter på lige nu. De skal træffe beslutning om at sætte gang i den konkrete udpegning, så kortgrundlaget bliver forbedret, siger inspektøren, der har arbejdet med problematikken i en årrække.

Sådan lyder det fra Tenna Kristensen, der er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Problemerne med lodsejere, typisk landmænd, der uforvarende er kommet til at fjerne diger, der var underlagt beskyttelse, har trods en række tiltag fra blandt andet Landbrug & Fødevarer vist sig at være særdeles svære at løse.

Men under nuværende kulturminister Mette Bock (LA) er der blevet sat flere penge af til, at kommunerne har kunnet komme i gang med den konkrete udpegning af, hvad der er bevaringsværdige diger, og hvad der ikke er. Og nu må det ifølge museumsinspek-
tøren altså være op til kommunerne at komme i gang med arbejdet.

Kritise er politikere

Hun kritiserer samtidig, at man fra politisk side ikke har fulgt op på den lov om digebeskyttelse, der blev vedtaget i 1992.

- Dengang var det jo meningen at loven skulle følges op. Man vidste jo godt, at kortgrundlaget var utilstrækkeligt, så derfor skulle man følge op med en konkret udpegning og gennemgå alle digerne. Der er jo en bemærkning til loven, hvor der står, at man skal lave en konkret udpegning, siger Tenna Kristensen og fortsætter:

- Men det skete bare ikke, måske fordi det var for dyrt. For alle vidste jo godt, at udpegningen var tilfældig, og derfor skulle man ud og lave et ordentligt kortgrundlag. Det er bare ikke sket, og har ikke været prioriteret, men de mennesker, der vedtog loven, har jo godt kendt til den problematik.

Det har ifølge Tenna Kristensen medført en mærkelig form for ad hoc-sagsbehandling, hvor det har handlet om nogle få, enkelte diger.
 

Der skal ryddes op

På et møde i Aabenraa forleden fortalte juridisk ekspert hos Seges, Jonas Valhøj, at lodsejere, der er havnet i en digesag, måske kan løse problemerne ved at lave erstatningsdiger. I den forbindelse er det vigtigt, at man går til kommunen først, siger museumsinspektøren.

- Det er jo de respektive kommuner, der træffer afgørelser. Hvis der er en landmand, der enten har fjernet, eller gerne vil fjerne et dige, og så foreslår, at han måske kunne få et andet dige ind i beskyttelsen, så er det jo noget, som kommunen skal afgøre. Og så er det jo, at jeg bliver hørt om det dige, han vil erstatte, har samme historie og beskaffenhed, som det, der er fjernet. Det er typisk sådan noget, jeg skal udtale mig om, siger Tenna Kristensen.

Hun tilføjer, at et erstatningsdige kun kan få beskyttende effekt, hvis det er tinglyst, og at kommunen skal sige god for løsningen først. Men samtidig har hun forståelse for de mange lodsejere, der er frustreret over at være havnet i en digesag.

- I mange tilfælde er det ikke til at arbejde med for lodsejerne med det kortgrundlag, der er. Det skal være sådan, at når lodsejeren går ind på miljøportalen eller andre steder, så skal han kunne se, hvad der er beskyttet, og hvad der ikke er, siger Tenna Kris-
tensen og fortsætter:

- Det skal være til at regne med. Det skal jo ikke være sådan, at han oplever, at det hele ikke er med, at noget er med, måske har han et halvt dige, der er beskyttet, og et andet, der ikke er. Lad os for guds skyld få ryddet op i alt det der, lyder det fra Tenna Kristensen.

Der verserer fortsat over 500 sager, hvor lodsejere har fået pålæg om at genoprette et fjernet dige.