Vi vil ikke betale for andres gratis vask af eksportbiler

Vi vil ikke betale for, at andre kan køre på frihjul.

Sådan lyder det fra far og søn, Peter Kjær Knudsen og Kim Kjær Knudsen, som konstaterer, at nogle af de producenter, der eksporterer, ikke betaler deres del af regningen for vask og desinfektion af de eksport-lastbiler, som passerer grænsen med deres dyr.

Det har ellers hidtil været kutyme i branchen at deles om at dække udgifterne, som sidste år løb op i over 17 millioner kroner. Det er sket via ordningen Danish Transportstandard, der er en frivillig ordning om at vaske og desinficere alle eksportbiler.

Landbrug & Fødevarer har besluttet, at halvdelen af omkostningerne til ordningen skal dækkes af dem, der eksporterer grisene via Danish Transportstandard. Derfor har de, der eksporterer, siden 1. januar indbetalt 62 øre pr. eksporteret gris.

- Problemet er, at dem, der eksporterer smågrise, kan melde sig ud af Danish Transportstandard. Men hvis folk, der bruger ordningen, ikke betaler til den, er der ikke sammenhold i den danske svinebranche om ordningen, og så må den fortsætte under andre vilkår, mener Kim Kjær Knudsen.

Den anden halvdel

Ifølge de to svineproducenter er det uholdbart, hvis de, der er tilmeldt Danish Transportstandard, fortsat betaler for dem, der reelt ikke er tilmeldt.

Den anden halvdel af udgifterne til vask og desinfektion af eksportbilerne betales via gen-afgifter, som alle, der køber genetik fra DanBred, betaler.

Da Danbred for nylig blev etableret på ryggen af den danske svinebranches fælles genetikselskab DanAvl, etablerede en række avls- og opformeringsbesætninger imidlertid en konkurrerende virksomhed, Danish Genetics.

- Mange avlsdyr og sædportioner produceres nu af Danish Genetics, som ikke indbetaler genafgifter til Landbrug & Fødevarer, og derfor betaler de danske svineproducenter, som køber sæd og avlsdyr af Danish Genetics, nu heller ikke deres del af regningen, siger Peter Kjær Knudsen.

- Disse købere af avlsdyr hos Danish Genetics kan sagtens være svineproducenter, der eksporterer smågrise. Det kan også være dem, der ikke vil betale de 62 øre. Det betyder, at de overhovedet ikke deltager i betalingen af den vask, som de selv har glæde af, når de eksporterer. I stedet betaler vi danske slagtesvineproducenter, der ikke eksporterer smågrise, regningen for deres vask.

- Det er umoralsk og urimeligt af de pågældende at overlade regningen til os andre. Jeg ved ikke, om de gør det af juridiske eller måske snarere egoistiske grunde, lyder det fra Peter Kjær Knudsen.

Hæv brugerbetalingen

Problemet er, at jo flere, der ikke deltager i at betale regningen for vask og desinfektion af eksportbiler, jo større bliver regningen for hver enkelt af alle de andre svineproducenter, påpeger Kim Kjær Knudsen og Peter Kjær Knudsen.

De forestiller sig en øget brugerbetaling for at komme problemet til livs. Det betyder, at det i højere grad skal være dem, der eksportører levende dyr, som betaler for vasken af lastbilerne, når de passerer grænsen.

Det betyder konkret, at de 62 øre pr. eksporteret dyr, som svine-eksportørerne i dag betaler, bør hæves, mener Kim Kjær Knudsen og Peter Kjær Knudsen.

Omkostningerne, som altså p.t. er 62 øre pr. gris, bliver genberegnet én gang om året, så beløbet kan matche eksporten af grise, der stiger år for år. Sidste år blev der eksporteret 13,6 millioner fordelt på 26.000 transporter.

Hele eller dele af regning

Mens Peter Kjær Knudsen mener, at det er fint nok, hvis eksportørerne blot betaler en større del af regningen, mener Kim Kjær Knudsen, at eksportørerne skal betale hele regningen for vask og desinfektion af eksportbilerne.

- Det må være fair, at vi hver især betaler vores regning. Det er ikke mit problem, at nogle eksportører skal vaske deres biler, lyder det fra Kim Kjær Knudsen.

Hans far vil derimod gerne være med til at betale en del af regningen.

- Som slagtesvineproducenter har vi også gavn af en større sikkerhed for, at der ikke bliver slæbt sygdomme ind over grænsen. Det er en fordel for afsætningen af svinekød, siger Peter Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Men hvis ikke brugerbetalingen fra dem, der eksporterer, stiger markant, så begynder vi også her på stedet at købe avlsdyr hos Danish Genetics. For det er den eneste måde, vi kan få skabt balance i den her skævvridning i vores kasse.

God model

De to svineproducenter håber ikke, at det kommer så vidt.

- Det ville være ærgerligt at ødelægge et system, der har fungeret tilfredsstillende i mange år, og som har gjort dansk svineproduktion til den store succes, som den er i dag, fordi branchen via ordningerne har kunnet finansiere en udvikling og innovation, som har gjort, at vi for eksempel slår de svenske producenter, som ikke har brugt samme midler på at udvikle deres branche, med flere længder. Med den konsekvens, at den svenske svineproduktion er blevet halveret, siger Peter Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Det her handler i virkeligheden om det fællesskab, vi danskere har med hinanden, og som alle misunder os. Dét fællesskab er nu alvorligt truet. Hvis det går i stykker, hvordan får vi så finansieret dansk svineproduktions fremtid? I så fald ville vi producenter stå i en alvorlig situation, for hvis vi ikke bliver ved med at bruge mange millioner kroner årligt på innovation, avlsfremgang, udvikling af inventar, osv., så mister vi vores konkurrencefordele og vil få svært ved at honorere nye lovkrav, og så vil vi komme på bagkant af udviklingen.

Der skal handles nu

- Et eksempel er vores egen bedrift i Sverige, hvor vi har kunnet se konsekvenserne af, at der ikke er blevet investeret i udvikling. Vi overtog en bedrift, hvor farestierne var udviklet for 30 år siden og slagtesvinepladserne for 50 år siden. Det betød en meget dårlig produktivitet i staldene, siger Peter Kjær Knudsen, og konkluderer:

- Det er nu, vi i Danmark skal gøre os klart, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi fortsat har tilstrækkeligt med fællesmidler, som kan hjælpe med at forberede os på fremtiden.

Peter Kjær Knudsen mener, at de danske svineproducenter hidtil har ejet generne i dansk svineproduktion i fællesskab, og at de eksportører, der er begyndt at bruge andre selskaber end DanBred, nu løber med de værdier, der er skabt af den avlsfremgang, som de danske svineproducenter sammen har opbygget over mange år.

Hver for sig-model

Men selvom Kim og Peter Kjær Knudsen mener, at de danske svineproducenter nu har en »kæmpe udfordring« med hensyn til finansieringen af udviklingen i branchen, glæder de sig også over, at de danske producenter fortsat står sammen i et fællesskab.

- Vi skal huske, at det kun er på avlssiden, at fællesskabet er ophørt. Her er der brug for at definere et nyt, siger Kim Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Vi vil gerne have vished for, at dem, der ikke betaler til DanBred, heller ikke får gavn af den udvikling af hele branchen, som gen-afgifterne er med til at generere. Ellers må løsningen være, at vi deler os op i henholdsvis DanBred og øvrige selskaber og innoverer hver for sig.

Læs mere om Afrikansk svinepest