Det er nemt at gå i gang med at dyrke mere græs for at reducere nitratudvaskningen, sikre kulstofopbygning i jorden, øge biodiversiteten og i det hele tage imødekomme flere af trepartens målsætninger.
- Jeg har valgt at starte med konklusionen, nemlig at græs kan reducere nitratudvaskningen, sikre kulstofopbygning, biodiversitet, næsten hele pakken, men der er også nogle udfordringer, som skal løses.
Sådan sagde professor Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, ved et indlæg på Fjordland Kongres i sidste måned.
Professoren slog fast, at Danmark er det eneste land i verden, som har halveret nitratudvaskningen, uden at reducere produktiviteten.