Kunsten at pleje mange hektar som få

- Her er der ikke noget, der hedder low cost. Vi kører high in, high out.

Kristian Boel Kjær Østergaard er ikke en mand, der bruger tid på at overveje, om der er lavere gærder at springe over på de 1.200 hektar, han driver på Mariesminde Landbrug på Salling, der lægger jord til årets DM og EM i pløjning.

- Måske kunne vi godt gøre mindre, end vi gør, og få en lige så god forretning ud af det, men det er ikke der, jeg er som landmand. Jeg har det bedst med at helgardere mig, og vi kan se, hvor meget det betyder at have en velplejet og drænet jord her. For det er en hammergod jord, som godt kan være med på syddansk niveau. Vejret heroppe gør bare, at der er lidt mere bøvl med det, fortæller han.

- Vores grundighed giver bare en sikkerhed for, at der ikke lige pludselig er 50 hektar, der falder ud – og hvis de gør, ved vi i hvert fald nøjagtigt hvorfor. Og så har jeg har stadig til gode at ærgre mig over noget, vi har gjort frem for noget, vi ikke har gjort, tilføjer den 36-årige landmand, der udover sine 1.200 hektar netop har udvidet svineproduktionen fra 600 til 1.900 søer og full-line-produktion af cirka 65.000 slagtesvin om året. Den del af butikken har han ansat sin lillebror Laust til at stå for.

Høje udbytter

At omhyggelighed i marken betaler sig, kan blandt andet ses på de seneste års udbytter. I år måtte Kristian Boel Kjær Østergaard godt nok nøjes med omkring 9 ton hvede pr. hektar mod mere end 10 ton de seneste tre år, mens raps igen i år gav udbytter over fem ton.

Udover klassiske kornafgrøder fylder specialafgrøder som hvidkål, kinakål, raps og ærter cirka halvdelen af markplanen, og målet er at få puslespillet til at gå op, så der på langt de fleste marker kun er førsteårsafgrøder.

På forkant

En anden del af strategien for velplejede marker på Mariesminde Landbrug er at være på forkant med tingene.

- Når man driver planteavl, har man ikke muligheden for at reparere, så vi bliver nødt til at være på forkant. Vi kan tydeligt se forskel på, om vi får sået tidligt eller sent, og gødning er heller ikke noget, der skal trækkes for længe. Derfor kører vi nok også generelt tidligere ud end diverse konsulenter anbefaler, fortæller sallingboen, der også gør en hel del i vinterpløjning for at være klar til at få afgrøderne i jorden tidligst muligt.

I bestræbelserne på at være på forkant har Kristian Boel Kjær Østergaard også gjort det til en mission at være mindst muligt afhængig af andre.

Derfor har man blandt andet selv købt en gyllevogn – ikke fordi, man kan gøre det bedre end maskinstationen, men fordi man så kan sprede gyllen præcis, når man vil, fastslår han – og blandt landbrugets 23 medarbejdere er der også mekanikere, så man selv kan løse de fleste maskinproblemer hurtigst muligt.

- Vores omsætning er oppe i en størrelse, der gør, at jeg sammenligner os med andre produktionsvirksomheder, hvor man heller ikke kan være afhængige af andre. Derfor stiler vi efter en organisation, der gør os mest muligt selvforsynende. Det gælder både på kontoret og ude ved maskinerne, fortæller landmanden, der dog stadig har et enkelt hængeparti i organisationen:

- Jeg har nogle rigtig dygtige ansatte, men jeg må også indrømme, at jeg stadig selv kører alt for meget traktor. Det gør det hele lidt for sårbart, erkender han.

Skårlægger sikrer flowet

På et enkelt punkt har Kristian Boel Kjær Østergaard alligevel valgt at alliere sig med maskinstationen. Men kun fordi det bidrager til flowet på marken.

- Maskinstationen skårlægger rapsen. Selvom det måske koster lidt på udbyttet, og vi egentlig godt kunne høste det med vores to store mejetærskere, som i stedet tager dem med pickup, så betyder det, at vi undgår overlap mellem korn- og rapshøsten, fortæller han.

- Vi skårlægger også al vores rajgras. Selvom det er atypisk at gøre heroppe, så gør det bare timingen lettere. Og selvom det igen måske koster lidt på udbyttet, giver det en større sikkerhed for os, forklarer han.

Ingen vækststrategi

Selvom der er sket meget, siden Kristian Boel Kjær Østergaard for 10 år siden gik sammen med sin far om at drive gårdens 550 hektar og årligt producere 16.000 slagtesvin fra 30 kilo, fastslår han, at vækst i sig selv aldrig har været et mål for Mariesminde Landbrug, som han selv har drevet videre efter faderens død for fem år siden.

- Vi har aldrig haft en decideret vækststrategi, men vi har heller aldrig ladet en god case blive stående. Vi har udvidet med måde, og vi ved, hvad der skal til for at tjene penge, fortæller han.

- Landbrug i dag er bare langt fra Morten Korch. Det er hardcore business, for det er nødvendigt at kunne tjene penge for at skabe en bæredygtig virksomhed med alt det, vi også brænder for: at producere gode fødevarer, skabe en god læreplads og gøre noget positivt for lokalsamfundet. Og heldigvis kan man sagtens tjene penge, hvis man gør sig umage, konstaterer han.

Derfor føler han sig også ret sikker på, at Mariesminde Landbrug – uanset vækststrategi eller ej – endnu ikke har ramt sin maksimale størrelse.

- Men det handler om at få tingene til at gå op. Vi kan sagtens passe mere jord, end vi gør lige nu, men som jeg engang hørte en klog mand sige: »Det er ingen kunst at drive mange hektar, men det er en kunst at passe dem på samme måde, som hvis man kun havde få«, og jeg vil aldrig gå ned på, hvordan vi behandler vores marker, fastslår han.