Det tredje år i projektet Grobund, som udføres i samarbejde mellem Seges Innovation og Syngenta, stod på vårbyg. En kendt udfordring i dyrkningssystemet conservation agriculture, som kun blev forstærket af vejrliget i 2023.
- Over de tre år med Grobund oplever vi en stigende interesse for, hvor og hvordan landmænd selv kan gøre en fokuseret positiv indsats lige netop dér, hvor det giver bedst mening for både fødevareproduktion, klimatilpasning og miljø, siger Rasmus Emil Jensen, specialkonsulent i afdelingen Jord & Dyrkningssystemer hos Seges Innovation.
- Det er afgørende, at vi finder de rigtige løsninger for fremtidens landbrug, men det kræver, at vi fortsat får større viden og overblik over, hvilke synergier og virkemidler, der bedst kan forene positive miljø- og klimaeffekter med det moderne landbrug, tilføjer han.
Projektet Grobund er en del af et større europæisk projekt i Syngenta, der ser nærmere på, hvilke muligheder og udfordringer, der kan være ved forskellige dyrkningssystemer. I Danmark testes tre forskellige dyrkningssystemer i storskalaforsøg.
Der er tale om traditionelt pløjet, reduceret jordbearbejdning (RJ) og conservation agriculture (CA). Det sker på tre forskellige lokaliteter og jordtyper. Inddæmmet søbund ved Aabybro, sandjord ved Holstebro og lerjord ved Slagelse.
Gennem de første tre år i Grobund er der målt på de mest almindelige agronomiske parametre såsom udbytte og maskinomkostninger. De største resultatforskelle ses på maskinomkostninger, brændstof- og timeforbrug. Til den kommende sæson er der igangsat målinger på rodvækst og lattergasudledning.
CA-dyrkning kan få os 25 procent i CO2-mål
Tidlig afmodning og grønskud
I årets storskalaforsøg i projektet er der blevet dyrket vårbyg af sorten Laureate på alle tre lokaliteter. Det våde forår og den efterfølgende tørke har naturligvis ikke været uden indflydelse på årets resultater.
Tørkeperioden resulterede i tidlig afmodning, og den efterfølgende nedbør i slutningen af juli gav en betydelig mængde grønskud, som gav lave udbytter. Men udfordringerne startede allerede i det våde og kolde forår.
- Den gennemsnitlige fremspiring var ens mellem parcellerne med reduceret jordbearbejdning og det pløjede, og den var 34 procent lavere i CA-parcellerne, hvor den koldere jord kan have haft indflydelse, siger Morten Lind, teknisk ansvarlig ved Syngenta Nordics.
Han fortæller, at det gennemsnitlige udbytte for CA på tværs af lokaliteterne var 4,87 tons pr. hektar, mens det for reduceret jordbearbejdning og det pløjede var henholdsvis 5,36 og 5,64 tons pr. hektar.
Vårafgrøder udfordrer CA
- Vårafgrøder kan være en udfordring i CA-systemet i forhold til etablering. Det er vigtigt at have is i maven og vente på, at jorden er tjenlig til såning. Vores forsøgsværter har gjort opmærksom på, at man ved meget let jordbearbejdning med for eksempel en strigle kun får brudt overfladen og dermed øger opvarmningen af jorden. Det kan være et sted, hvor teorien om CA møder praksis, siger Morten Lind.
Forud for vårbyggen har der været efterafgrøder, hvor nogle af RJ- og CA-parcellerne havde kvælstoffikserende efterafgrøder. Det indgår ligeledes i opgørelserne for 2023.
- Som forventet ser vi besparelser i maskinomkostninger, brændstofforbrug og timeforbrug for både RJ og CA. De største besparelser ses i CA-systemet, som det også var tilfældet i de to foregående år, siger Rasmus Emil Jensen.
Til den kommende sæson er der blevet etableret vinterraps og vinterhvede, og her ser projektdeltagerne frem til at se på mulige forskelle mellem systemerne i forhold til lattergasudledning og rodudvikling. Derudover vil det tidlige forår vise, om afgrøderne har taget skade af frost og de store mængder nedbør i løbet af vinteren.
Søren sår mellem græssende køer og dropper sprøjten, når det passer