Knap så tidlige kartofler fra Samsø i år

Op mod 140 millimeter regn på Samsø i februar ser ud til at forsinke lægningen af tidlige kartofler på øen med i hvert fald 14 dage.

Peter Jensen med en kasse læggekartofler til tidlige kartofler. De er sat til spiring omkring nytår og bliver passet med varme og optimal luftfugtighed. - Hvis læggekartoflerne kommer til at ligge ekstra længe i spirekasserne, sætter de nogle meget lange spirer, som let kan knække af, når de kommer i automatlæggeren, fortæller Peter Jensen.

På Samsø bliver de tidlige kartofler ikke så tidlige i år, som det plejer. Det afhænger af vejret både før og efter lægningen.

Søren Bertel Jensen har dyrket kartofler på sin ejendom ved Ballen på øens østside i 50 år, og han lægger normalt tidlige kartofler i midten af marts. Men som det ser ud nu, regner han ikke med, at de tidlige kartofler kan lægges før begyndelsen af april.

- Jeg har aldrig før oplevet et år som i år. Vi har vel fået op mod 140 millimeter regn her på Samsø i februar. Der står meget vand på markerne, så jorden er mættet med vand, og drænene er overbelastede, fortæller Søren Bertel Jensen.

Han dyrker 35 hektar med kartofler, heraf 12 hektar tidlige kartofler, sammen med sin søn, Peter Jensen, der har et landbrug ved Tanderup 5-6 kilometer længere inde på øen.

 

Meget lange spirer er et problem

Læggekartoflerne til de tidlige kartofler er sat til spiring omkring nytår og bliver passet med varme og optimal luftfugtighed.

- Hvis læggekartoflerne kommer til at ligge ekstra længe i spirekasserne, sætter de nogle meget lange spirer, som let kan knække af, når de kommer i automatlæggeren, fortæller Peter Jensen.

- De læggekartofler, som spirerne knækker af, skal så til at sætte nye spirer, når de er kommet i jorden, mens de, der har spirer, kommer hurtigere i gang. Det giver nogle store spring i rækkerne, forklarer han.

De to kartoffelavlere bruger fortrinsvis sorterne Solist og Arielle til tidlige kartofler.

 

Solist er tidligst klar

Deres erfaring er, at især Arielle sætter lange spirer, mens Solist er langsommere til at spire frem. Til gengæld vokser Solist hurtigst, når først væksten er i gang, så den er tidligst klar til høst.

- I nogle år lægger vi spagnum på læggekartoflerne i spirekasserne, vander dem og sætter varme til for at sætte skub i spire- og roddannelsen. Det er selvfølgelig meget arbejdskrævende, så det er ikke noget, vi gør hvert år, fortæller Peter Jensen.

- Skal dét give mening, skal de læggekartofler, vi håndterer på denne måde, behandles meget forsigtigt, når vi lægger dem. Det går ud på at passe godt på de små rødder, der er dannet. Derfor skal der lidt jord med, når vi lægger dem, fortæller han og fortsætter:

 

Gammel Vema-kartoffellægger i brug

- Vi lægger derfor disse kartofler med vores gamle, 2-rækkede Vema kartoffellægger. Her sidder der to mand på hvert sit sæde og lægger kartoflerne på et bånd, så det er også meget arbejdskrævende.

Når far og søn har lagt de tidlige kartofler, lægges der fiberdug og plast på. Det holder på varmen, så fremspiringen fremskyndes. Efter en måneds tid fjernes plasten, og så er der mulighed for at vande kartoffelplanterne igennem fiberdugen.

- Det er alt i alt dyrt at dyrke tidlige kartofler. Heldigvis tegner det til, at vi i år vil få en lang sæson for tidlige kartofler. Det resulterer typisk i bedre priser, fordi alle de nye kartofler ikke kommer ud på markedet på én gang, forklarer Søren Bertel Jensen.

- Desværre frygter jeg, at vi i år kan få problemer med rodfiltsvamp i kartoflerne. Det skyldes, at jorden er mere fugtig og kold end sædvanligt på grund af de store regnmængder, vi har fået, siger den erfarne kartoffeldyrker fra Samsø.

 

Bejdsning i forbindelse med lægningen

- Vi har dog en mulighed for at forebygge rodfiltsvamp ved at sprøjte fyldende bejdse på knoldene i forbindelse med lægningen. På denne måde tilsætter vi også flydende fosfor i samme arbejdsgang, fortæller han.

Peter og Søren Bertel Jensen har typisk olieræddike som efterafgrøde på de marker, hvor der skal være tidlige kartofler.

Olieræddiken samler noget kvælstof, så der tilføres ofte kun 60 kg kvælstof pr. hektar til de tidlige kartofler. De sidder ikke så lang tid i jorden og når derfor ikke at bruge så meget kvælstof.

- Sorten Arielle må maksimalt få 50-60 kg kvælstof pr. hektar. Får den for meget, kan den blive meget saftspændt, så kartoflerne springer, når de håndteres, forklarer Peter Jensen.     

Læs også