Kornet var ikke klar, men efterafgrøderne skulle i jorden
Efterafgrødekravet den 20. august betød for Martin Skamriis Andreasen, økologisk planteavler ved Lønstrup i Vendsyssel, at han kunne vælge mellem pest eller kolera. Enten skulle han høste sine afgrøder inden de var klar for at nå at så efterafgrøder. Eller også skulle han vente med at så efterafgrøder og risikere et træk i gødningskvoten. Det sidste turde han ikke igen.
Martin Skamriis Andreasen har høstet umoden korn på sin ejendom ved Lønstrup nær Hjørring, for at kunne få efterafgrøderne i jorden til tiden og undgå endnu et træk i gødningskvoten. Arkivfoto: Christian Carus
- Det er så frustrerende, sådan lyder det fra Martin Skamriis Andreassen, som sammen med sin far Carsten er økologiske planteavlere ved Lønstrup i Vendsyssel.
Høstvejret var i ugevis perfekt der var bare et problem - kornet var ikke modent.
Derfor valgte Martin at høste umodent korn inden datoskæringen den 20. august, for at kunne få efterafgrøderne i jorden til tiden.
- Sidste år fik jeg et træk i gødningskvoten, fordi jeg ikke fik sået efterafgrøder inden 20. august. Hvis det sker igen, vil jeg til at skulle aflevere gødning, og det vil slet ikke gå, fortæller han.
Udover planteavlen har han sammen med sin far også kødkvæg og gårdbutik.
Senere høst i Vendsyssel
På ejendommen ved Lønstrup er der i alt 70 hektar med korn og kun omkring 20 procent af dem var høstet den 20. august. Og endda med marker med over 20 procent vand.
- Der går altså 14 dage fra man starter høsten i den sydlige del af Jylland, til den starter heroppe. Man hører også hvert år, at nu er bøgen sprunget ud på Fyn og Sjælland, og der har vi jo ingen bøgetræer, der er sprunget ud, siger Martin Skamriis Andreasen
Må indkøbe konventionel halm
Efterafgrødekravet har betydet, at landmanden satte mejetærskeren i gang i en maltbygmark med 7,5 hektar umoden maltbyg til Løkken Bryghus.
- Men det skal jo tørres, og samtidig skulle vi have brugt halmen selv, men vi var nødt til at snitte det, for det var slet ikke klar. Vi bruger halmen til vores dyr, men har oplevet før, at kalvene får lungebetændelse, hvis halmen ikke er ordentlig. Og det er jo på ingen måder dyrevelfærd, forklarer økologen, som i stedet har måttet indkøbe konventionel halm af en nabo.
Løber panden mod en mur
Martin Skamriis Andreasen føler, at han er løbet panden mod en mur, hver gang han har fortalt om problematikken, for det er ikke bare i år, at kornet ikke er moden, så det kan høstes og marken kan sås med efterafgrøder inden 20. august
- Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er som om, man ikke har forstået, at høsten heroppe er forsinket, og jeg kan jo ikke søge en dispensation for datokravet, når der har været fint høstvejr, men det har jo heller ikke været problemet. Det som er problemet er, at kornet ikke er modent endnu, lyder det.
For Martin Skamriis Andreasen vil en fair løsning være, at efterafgrødekravet ændres, så der tages højde for, at kornet ikke modner samtidig i hele landet.
- Det skal være sådan, at man skal så efterafgrøder senest 10 dage efter man er færdig med at høste, forklarer Marin Skamriis Andreasen.
