Der skal være råmælk til alle nyfødte – også selvom der ofte er tale om meget store kuld. Svinekonsulent Nikolaj Stidsen, Velas, opfordrer til give plads til de mindste grise ved at flytte de største.
Antallet af levendefødte grise er steget meget de senere år, og fortsætter med at stige, hvilket gør kampen om råmælken endnu hårdere, for den sidst fødte og svage gris.
Derfor er det ifølge svinekonsulent Nikolaj Stidsen, Velas, farestaldspasserens vigtigste opgave at sikre tilstrækkeligt med råmælk til alle de nyfødte grise.
- Den bedste metode til at give plads til de mindste grise, er ved at flytte de store til en ammeso, så snart de har optaget råmælk nok, og af den vej skabe bedre plads til de svageste og sidstfødte grise. De første og største grise får hurtigt optaget det råmælk, der er nødvendigt, og kan flyttes videre til en ammeso efter 4-6 timer, eller når navlestrengen er tør og maven er fuld. Sådan lyder anbefalingen fra konsulenten i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.
Struktur på arbejdsgangen
I nyhedsbrevet giver Nikolaj Stidsen en række tips til at få struktur på etableringen af ammesøer.
Her opfordrer han blandt andet til, at aftenvagten mærker de nyfødte grise, så det om morgenen er tydeligt, hvem der er klar til at blive flyttet.
- Lav ammesøerne så hurtigt som muligt om morgenen, og lav ammesøer to gange dagligt.
Nikolaj Stidsen anbefaler desuden, at man bruger tiden til at lave ammesøer, i stedet for splitmalkning, og at man finder mulige ammesøer dagen før, så der ikke skal bruges tid på at finde dem om morgenen.
Konsulenten opfordrer også til, at farestaldspasseren får ekstra hjælp med morgenrutinerne på de store faringsdage, så der er hænder nok til at udføre opgaverne optimalt.
- Tæl også patter ved indsættelse eller et par dage før forventet faring, så opgaver flyttes væk fra den store faredag, lyder det fra Nikolaj Stidsen, der i øvrigt påpeger, at splitmalkning er ok ved få faringer, for at give plads til de mindste, indtil der kan laves en ammeso.
cab@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 65