Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion
Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Gulvudsugning i kombination med Agri AirClean luftrenser kan reducere emissioner af ammoniak og klimaskadelige metan og lattergasser fra stalde. Den naturlige ventilation styres af klapper og tagvinduer i kippen.
Når man færdes i en fyldt slagtesvinestald, kan det godt rive lidt i øjnene, og når du kommer ind i privaten, er resten af familien i hvert fald ikke i tvivl om, hvor du har været.
Samme høje koncentration af ammoniakholdig luft får nærtboende naboer og følsomme naturarealer i området også en smule glæde af, og det satte AgriFarm A/S sig for at gøre noget ved for 8 år siden. Længe før klima- og ressourcedagsordenen blev hvermandseje i Danmark.
Ikke desto mindre førte udviklingsarbejdet frem til de enorme reduktioner i emissioner og udslip af ammoniak og klimagasser, de såkaldte Intellifarm-stalde i dag præsterer.
Velprøvede teknologier
- Grundideen bag Intellifarm-stalden har, fra vi startede udviklingen tilbage i 2011, været fire ting, siger produktchef Poul Erik Christensen hos AgriFarm.
- Et produktionssikkert staldsystem, forbedret logistik, reduktion af energiomkostningerne samt en reduktion af svineproduktionens miljøpåvirkning og et forbedret arbejdsmiljø, opsummerer Poul Erik Christensen.
Når der drejer sig om staldindretning, inventar, foder og mølleri med mere anvender AgriFarm velafprøvede og driftssikre løsninger fra anerkendte leverandører.
Agrifarm så et potentiale i at bygge bredere og mere kvadratiske stalde, hvor logistikken kom i fokus og blev forbedret. Det betyder, at Agrifarm i dag bygger slagtesvinestalde op til 60 meters bredde.
Lufttæppeteknologi
Intellifarm-stalden har et ventilationssystem »hybridventilation«, som er en kombination af styret naturlig ventilation og et gulvudsug, og det reducerer energiforbruget med 60 procent.
Med denne løsning anvendes kun en eller to energiforbrugende ventilatorer mod 10 ventilatorer i traditionelle stalde.
- Jeg vil da godt sige, at de priser og anerkendelser – herunder Agromekprisen 2012 og EU’s miljøpris 2011 - for vores såkaldte lufttæppeteknologi og naturlig ventilation, i høj grad er det grundlag, vi i dag hos AgriFarm leverer vores staldløsninger på, siger Poul Erik Christensen.
Mindre miljøbelastning
En betragtelig andel af ammoniak, metan og den farlige lattergas kan opfanges af gulvventilationen, som suger det lufttæppe, der opstår hen over gyllen i kanalerne, til sig.
Intellifarm-stalden har styret automatisk gylleudslusning, hvor gyllen udsluses langt hyppigere end det praktiseres ved de normale manuelt betjente udslusningssystemer, såkaldte træk-og-slip, som disse systemer ofte benævnes.
Med hyppig gylleudslusning kan vi, reducere udslippet af ammoniak og klimaskadelige gasser som f.eks. metan med 50 procent, forklarer Poul Erik Christensen.
- Det har faktisk den konsekvens, at gyllen herefter er langt mere værdifuld for biogasanlæggene, hvis man leverer dertil. Et fokus, der er lige nu på klimadagsordenen, er derfor allerede tænkt ind i staldsystemet.
Naturlig ventilation
Selvom der er tale om naturlig ventilation, bliver ventilationen i en Intellifarm-stald styret, et system, der benævnes Smartfarmstyring.
- Ventilationen styres af væg- og tagventiler, der åbnes og lukkes med automatik. Princippet for den naturlige ventilation og store luftskifte er, at luften tages ind i siderne og trækkes op og passerer ud i kippen. I forhold til traditionelle stalde er der et langt større volumen og markant bedre indeklima i stalden, hvor dunsterne fra gyllen og gyllekummerne aldrig når op på grund af gulvudsugningen, forklarer Poul Erik Christensen.
Ud fra konstante målinger af temperatur, CO2-indhold i luften og fugtighed i nævnte rækkefølge, styrer automatikken ventilationsklapperne i staldens sider og i kippen.
- I traditionelle stalde vil der normalt være et ammoniakindhold på 8 ppm (parts pr. million) i luften. I Intellifarm-stalden viser målinger, at vi typisk har et ammoniakindhold på 2-4 ppm i zonen, hvor dyrene og medarbejderne opholder sig, og i luften fra gulvudsuget er der op til 30 ppm, lyder det fra produktchefen.
Scrubber kvælstoffet ud
Indrettes Intellifarm-stalden med luftrenser på gulvudsugningen, sker det med Agri AirClean, der fra 2019 er optaget på teknologilisten som bedste miljøteknologi til svinestalde.
- Agri AirClean er et såkaldt kemisk luftrensesystem i modsætning til de tidligere kendte biologiske systemer. Kort fortalt sendes ventilationsluften fra gulvudsugningen gennem et »brusebad« – en såkaldt scrubber, hvor svovlsyreholdigt vand binder ammoniakken. Benytter landmanden sig af biogasanlæg, sendes det ammoniumholdige vand i modtagetanken, ellers går det direkte i gylletanken og optræder herfra som plantetilgængeligt kvælstof.
Som eksempel vil et staldanlæg med 6.000 stipladser forbruge 19 tons svovlsyre pr. år.
- En kemisk rensning af luften fra gulvudsugningen frarense 67 procent af ammoniakken og 53 procent af lugtemissionen. Dermed kommer der oveni en renere luft til omgivelserne en betragtelig energibesparelse, påpeger Poul Erik Christensen.
Panelstald
De senere år har der været et stort fokus på byggeprisen for staldanlæg til blandt andet slagtesvin. Herunder at erstatte tegl og beton med såkaldte PIR skumelementer til ydervæggene. Derfor kan Intellifarm-stalden også leveres med disse billigere byggematerialer. Landmanden vælger selv hvad hans stald skal bygges med.
- Herudover kan man anvende det såkaldte panelinventar til sektionskillevægge.
- Med skumelementer og panelinventar kan vi reducere prisen pr. stiplads med cirka 200 kroner. PIR skumelementer har i årevis været anvendt til industribygninger og kyllingestalde. Når vi anvender produktet, sikrer vi altid, at det kan tåle kraftig påvirkning som for eksempel højtryksrensning.
- Og så er der faktisk et aspekt, man ofte overser. PIR skumelementerne er faktisk nemme at genbruge til byggeri, når stalden måske er blevet umoderne om 30-40 år. I hvert fald nemmere at genanvende end beton og tegl, der ofte skal gennem en voldsom proces før det kan genanvendes, siger Poul Erik Christensen.