På et samråd på Christiansborg for nylig lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), at regeringen er parat til at se på, om der ikke kan findes en løsning på problematikken omkring efterafgrødefristen.

Igen i år var der problemer for mange landmænd at nå at høste inden den 20. august, hvor efterafgrøderne skal være sået, hvis man vil undgå et træk i næste års gødningskvote. 

Under samrådet forklarede ministeren, at efter der forhåbentlig snart ligger en klima- og miljøaftale for landbruget på Christiansborg, så er det planen at gå i gang med et såkaldt servicetjek af reglerne.

- Her vil vi blandt andet se på, om vi kan øge fleksibiliteten i forhold til tidspunktet for høst. Hertil kommer udviklingen af en ny reguleringsmodel i regeringens landbrugsudspil, sagde Rasmus Prehn under samrådet, hvor han tilføjede:

- Her vil mest mulig fleksibilitet for landbrugerne igen være i fokus. Vi vil hele tiden lægge os i selen for at forbedre de krav og rammer, som det praktiske landbrug hver dag skal leve med.

Modangreb mod Venstre

En stor del af debatten på samrådet handlede dog om, at fødevareministeren rettede et modangreb mod Venstre. Det var således den nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, der som miljø- og fødevareminister i 2019 indførte de nuværende regler, hvor såning efter den 20. august medfører træk i gødningskvoten.

Altså selvsamme – kun to år gamle – regler, som især Venstre-politikere har haft særdeles travlt med at kritisere de seneste måneder.

Fra Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab, der fulgte samrådet, lyder det, at han er dybt frustreret over, hvad han var vidne til. Sammen med Agerskovgruppen har han derfor nu sendt et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn.

Mangler basal viden om landbrug

Her skriver han, at politikerne mangler basal viden om, hvordan man driver landbrug i praksis. Claus Neergaard fortæller, at han under samrådet savnede fokus på, om efterafgrøderne overhovedet har den store effekt, når det kommer til at opsamle kvælstof.

- Problemet er, at efterafgrøderne virker jo ikke. Se på kvælstofudledningen mellem 2011 og 2016. (før blå landbrugspakke med fjernelse af gødningsnormer trådte i kraft, red.) Her steg udledningen af kvælstof til havet. Og det er selv om efterafgrøder og økologi var i fremmarch i den periode.

- Nu skal vi så helt ned til en udledning på 36.800 tons, og man sætter stadigvæk sin lid til det her virkemiddel, som ikke virker. Det kan jo ikke lade sig gøre, påpeger Claus Neergaard.

Efterafgrøder er blevet en valuta

Ifølge ham er efterafgrøderne blevet en valuta, der politisk bliver handlet med.

- Og den valuta kan du så købe dig alt muligt for. Du kan købe dig væk med bræmmer (randzoner, red.), du kan købe dig til normforøgelser og større husdyrtryk. Men det helt store problem er, at valutaen ikke virker.

- Og efterafgrøder tvinger os de facto væk fra vinterafgrøder og over til at dyrke vårafgrøder, som har en dårligere »kvælstofhusholdning«, siger Claus Neergaard.

Måske differentierede frister

Fra fødevareminister Rasmus Prehn lød det under samrådet, at han har hørt kritikken om fristen og også allerede forsøgt at handle på den.

- Jeg har ikke været på landbrugsbesøg, uden en landmand har sagt til mig, at det ikke kan være rigtigt, at der er de samme skæringsdatoer i Nordjylland og på Lolland. Der er nogle geografiske forskelle.

- Det har jeg taget med hjem til huset (Fødevareministeriet, red.) hver eneste gang, og sagt, at det er helt indlysende, at der er nogle ting, som vi må have kigget på.

- Det, huset så siger til mig, er, at på nuværende tidspunkt har vi ikke tilstrækkelig viden og tilstrækkelig mulighed for at skrue en model sammen, sagde han og fortalte, at man dog er ved at arbejde på det.

- Det skal vi selvfølgelig kigge ind i, hvis det kan lade sig gøre.

- Vi har kun det ønske, at det her skal være så let, fleksibelt og overskueligt for landmændene som overhovedet muligt, men under forudsætning af, at vi ikke belaster vandmiljøet, sagde ministeren, der fortalte, at man ikke »kan løbe fra vandrammedirektivet«.