Ubegrænset adgang til alle artikler online
Afgående formand for Danske Mælkeproducenter anerkender Arlas rekordresultat, men savner tydeligere aftryk på landmændenes bundlinje trods massiv satsning på ingredienser.
Efter rekordår i Arla vækker forslag om 2,2 eurocent i efterbetaling tilfredshed hos Andekærgård ApS på Tåsinge – men fokus skal være både på likviditet nu og konkurrenceevne på sigt, påpeger kvægbrugsleder.
Rekordhøj mælkemængde, stærk ingrediensforretning og effektiviseringer sikrer solid efterbetaling til ejerne i Arla trods markant markedsvending i andet halvår.
Når først gyllekørslen for alvor sætter ind, bliver der en del mere trafik på bedriften, hvilket øger risikoen for smittespredning. Kvægrådgiver hos Sagro anbefaler klare aftaler og fælles overblik - gerne inden det første læs køres.
Et nyt partnerskab skal udvikle og teste fælles drift af to kvægejendomme med i alt 500 køer ved Højslev og Skive.
Det norske mejeri Tine har løftet sin omsætning og driftsresultat i seneste regnskabsår, og det kommer de norske mælkeproducenter til gode.
Klassisk februar-afmatning på hjemmemarkedet. Eksport og foodservice holder hånden under afsætningen af oksekød.
En videnskabelig undersøgelse viser, at H5N1-virus i amerikanske malkekøer har udviklet ændringer, som gør den bedre til at sprede sig i pattedyr.
Andreas Haugaard er 5. generation på Fladhøjgaard ved Aalestrup i Himmerland. Til maj indvier han et batch milking-system med 18 malkerobotter og udvider besætningen til 800 malkekøer.
At kende den enkelte ko er bare noget, Andreas Haugaard kan. På en eller anden måde kobler han koens nummer med hendes udseende – ikke bare de specielle køer, eller den der sparker, men alle 600 og snart 800 køer. - Det gør alting nemmere, siger Andreas Haugaard.
Hollandske Lely har præsenteret sit regnskab for 2025, hvor man leverer en milliardomsætning, der er 18 procent bedre end året forinden.
Man kan få op til 82.500 kroner pr. hektar i engangstilskud, men ordningen tinglyses på arealet - og kan få betydning for både jordpris og fremtidig brug.
I kølvandet på danske landmænds erfaringer med Bovaer, har EFSA har igangsat en revurdering af det aktive stof i Bovaer.
Et lavt udbud af slagtedyr matcher efterspørgslen i Europa, hvor eksporten til Sydeuropa fortsat holder et fornuftigt niveau for årstiden.
Formanden for mælkeproducenterne mener, at et svar fra fødevareministeren efterlader spørgsmål om sikkerheden i staldene.
Græs ser ud til at få en endnu større betydning i fremtidens mælkeproduktion – det gælder også robotfodring med frisk græs, som bliver præsenteret på denne 3-dages studietur 31. maj – 2. juni 2026, hvor deltagerne også hører om de gældende rammevilkår for mælkeproduktionen i Holland.
Seges Innovation går sammen med LVK og VikingDanmark om forsknings- og udviklingsprojekter inden for både slagtekalve og småkalve af malkeracer.
Tidlige regnskaber fra 60 landbrugsbedrifter viser, at 2025 blev et stærkt år for især mælkeproducenter, drevet af lavere renter og højere værdi af køer.
Der er flere veje for at opnå en mere klimavenlig ko – en af vejene er avl. At avle efter en ko, som giver mere mælk for mindre foder.
Agrocura peger på risiko for skader i Ukraine og Rusland, og det kan give prisstøtte i Europa.
Konventionelle leverandører får et nyt prisdyk fra februar.
Husdyrformidlingens kalvenotering giver i denne uge en basispris på 2.200 kroner for en kalv på 50 kilogram, mens både lettere og tungere kalve reguleres med tillæg og fradrag.
Torben Sønnichsen er ansat som ny driftsdirektør i Himmerlandskød i detaildelen, og han får dermed en central rolle i det nye selskab Moert man driver joint venture med Tican.
Et postbiotisk tilskudsfoder kan stabilisere fordøjelsen og styrke immunforsvaret – og ifølge 3S gøre en forskel i salmonellaramte malkekvægsbesætninger.
Med et produktionsråd får man et skarpt blik fra forskellige faggrupper på bedriften. Tværfaglighed, hvor alle trækker i samme retning samtidig, giver, ifølge Sagro, stor værdi.
Norges største mejeriselskab, Tine, vil ikke længere modtage mælk fra besætninger, hvor køerne har fået tildelt Bovaer, meddeler selskabet.
Det er bredden af stalden, som er den helt store udfordring, når mælkeproducenterne kigger frem mod 2034. Det er forholdsvis let at gøre en stald længere, men at gøre den bredere er en dyr affære.
Alle kategorier stiger 30 øre, mens eksporten til Sydeuropa sikrer balance i et ellers sæsonpræget marked.
2034 nærmer sig og gør, at en række mælkeproducenter de kommende år kan vælge at renovere deres kostald for at lovliggøre den til også at huse malkekøer efter 2034. Men selv små ændringer kan resultere i, at man skal indhente en ny byggetilladelse.
BK Nord fremviste en ny 3D-scanner, da der forleden var Fjordland Kongres i Skive. Scanneren kan være et værdifuldt værktøj i forhold til de kommende 2034-krav.
