Kommunerne skal fremover finde placeringer til store husdyrbrug og biogasanlæg.
Omkring en stor by som Odense er det en stor udfordring at finde plads til alle interesserne i det åbne land. Planloven slår nu fast, at der også skal findes plads til store husdyrbrug over 500 dyreenheder samt biogasanlæg i kommuneplanlægningen og det er en helt ny opgave for kommunerne. Arbejdet kræver, at kommunen har et fuldt opdateret billede af jordbruget i kommunen, og det billede er Odense Kommune gået i gang med at skaffe sig.
- En fornuftig placering af de store husdyrbrug i er i alles interesse. Det giver landmændene den investeringssikkerhed, som erhvervet gerne vil have, og det vil samtidig sikre færre nabokonflikter, påpeger agronom Thorben E. Jørgensen fra kontoret for Landbrug og Grundvand i Odense Kommune.
Han har i samarbejde med landboforeningen Centrovice, Dansk Gartneri og Videncenter for landbrug udarbejdet den Jordbrugsanalyse, som skal danne den faglige baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser og samtidig sikre, at også naturen, vandmiljøet og de kulturhistoriske interesser i kommunen varetages.
Landbrug i Odense Kommune
I Odense Kommune anvendes cirka halvdelen af kommunens areal til jordbrugsformål, herunder et stort antal væksthusgartnerier. Det samlede landbrugsareal udgør godt 14.400 hektar med i alt 793 landbrugsejendomme med en gennemsnitlig ejendomsstørrelse på 18,2 hektar. Når det gælder landbrugsbedrifter over 2 hektar, rummer kommunen cirka 390 bedrifter med et gennemsnitligt jordareal på 40,8 hektar. Bedrifterne over 100 hektar udgør 10 procent af de 390 bedrifter.
I sammenligning med Region Syddanmark og Danmark som helhed, så udgør de mindre landbrugsbedrifter – fritids- og deltidsbrugene – en langt større del af det samlede antal bedrifter, nemlig hele 70 procent, hvor de øvrige steder ligger mellem 50 og 60 procent.
Landbruget i Odense Kommune består således af en del med mange små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en del med store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens landbrugsareal.
- De mange små bedrifter er vigtige for en bykommune som Odense, fordi de leverer nogle serviceydelser til befolkningen, som vi anser for vigtige. Det handler blandt andet om sundhed og rekreative oplevelser. Desuden har mange af de mindre landbrug gårdbutikker, som bybefolkningen kan benytte, siger Thorben Jørgensen, som understreger vigtigheden af at bevare adgangen til det åbne land.
Kommunen vil fremme økologien
Selv om kommunen ligger i oplandet til Odense Fjord, vil der ifølge Jordbrugsanalysen stadig være mulighed for en udvidelse af husdyrbrugene i oplandet uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer. Det gælder navnlig ejendomme, der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboer.
Kommunen vil også gerne fremme udviklingsmulighederne for en lokalt baseret økologisk jordbrugsproduktion i overensstemmelse med målsætningen i Grøn Vækst, hvor der tales om en fordobling af det økologiske areal i 2020.
- Fyn og specielt Odense ligger relativt lavt, når det gælder økologisk fødevareproduktion. Det er et paradoks, når man samtidig ved, at forbruget af økologiske produkter er størst i de større byer. Derfor overvejer vi at tage nogle initiativer for at fremme økologien, siger Thorben Jørgensen, som peger på, at Økologisk Landsforening har fået økonomiske midler til at gennemføre omlægningstjek.
- Det ville være oplagt for landbrugene i de følsomme landbrugsområder, at få foretaget sådan et omlægningstjek, påpeger han.
Jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er i høj grad præget af en stor væksthusproduktion. Hele 44 procent af væksthusarealet i Danmark ligger i Odense Kommune. 44.000 kvadratmeter er under glas. Den gennemsnitlige størrelse på væksthusgartnerierne i Odense Kommune er 18.181 kvadratmeter mod 11.352 på landsplan.
- Vi er i en meget stærk position, når det gælder væksthusgartneriet og i Dansk Gartneris vækststrategi er Odense meget centralt placeret. Derfor er det vigtigt at væksthusområderne er tilstrækkeligt rummelige, placeret attraktivt og med færrest mulige gener med lys, transport og støj, påpeger Thorben Jørgensen og tilføjer, at det også handler om at finde lokaliteter, hvor gartnerierne kan få dækket deres behov for vand.
I den overvejende del af kommunens væksthuse bliver der produceret forskellige potteplanter. Omkring 80 procent af denne produktion afsættes på eksportmarkederne, primært Tyskland og Sverige. I det resterende areal dyrkes der væksthusgrøntsager, primært tomater og agurker, der afsættes på det danske hjemmemarked.