Kødgigant anklager bank for skyld i konkurs

Det virker som skruen uden ende. Men nu har konkurs-sagaen om Skare Meat Packers taget endnu en drejning.

Det er nemlig – ifølge direktøren i det konkursramte Skare Meat Packers, Kurt Skare – Nykredit, som er skyld i at Skare Meat Packers i 2022 gik konkurs.

- Vi er ikke gået konkurs på grund af den hændelse, der var med Fødevarestyrelsen. Det var Nykredit.

Det udtaler Kurt Skare, der sammen med sin datter Gitte Skare har haft besøg af Berlingske.

Mediet har fået indsigt i en række dokumenter, der går forud for konkurserne – dokumenter, der ifølge Skare-familien er »en uforståelig og uansvarlig ageren« fra Nykredits side.

Dokumenterne indeholder efter sigende en korrespondance med Nykredit, som i marts 2022 opsiger samarbejdet med Skare, men hvor Kurt Skare mener, at Nykredit spændte ben for et aftalt skifte til Arbejdernes Landsbank.

- Vi havner i et mærkværdigt tomrum, hvor Nykredit på den ene side har bedt os om at finde en anden bank, men det bliver forplumret og forhalet, og vi forstår ikke hvorfor, siger Gitte Skare til Berlingske.

Nykredit skriver til Berlingske, at banken »ikke kan kommentere på konkrete kundeforhold«.

Læs også