Økonom: Brug for bedre lånevilkår i Dansk Landbrugskapital

Kun 20 procent af midlerne i Dansk Landbrugskapital er i dag i arbejde siden fondens lancering for tre år siden. Løbetiden bør være længere for lånene, mener økonom.

Kun 20 procent af den milliard kroner, som Vækstfonden og fire pensionskasser puttede i fonden Dansk Landbrugskapital (DLK) for tre år siden, er i dag ude at arbejde. Det står ikke mål med den store interesse og det behov, der er på en række landbrugsbedrifter for at styrke kapitalgrundlaget, lyder det fra cheføkonom i Sagro, Morten Dahl Thomsen, i en kommentar.

- Det manglende udlån er desværre ikke overraskende, når vi ser nærmere på lånevilkårene, primært i forhold til afvikling og indfrielse, skriver han, og fortsætter:

- Løbetiden er for kort, hvilket belaster likviditeten ekstraordinært i virksomheden. Løbetiden er maksimalt otte år, hvilket oftest resulterer i øget likviditetsnulpunkter. Det er en betydelig risiko for virksomheden, især hvis DLK-finansieringen udgør en stor andel af den samlede gæld. Vi har også fortsat til gode, at de øvrige kreditorer nedsætter afdragene eller reducerer gælden i tilstrækkeligt omfang på den foranstående del som kompensation for det øgede likviditetskrav til DLK-lånet. 

Foreslår afdragsfrihed

Morten Dahl Thomsen foreslår, at fonden i stedet giver lånerne mulighed for afdragsfrihed i de år, hvor afregningspriserne er lave, og hvor likviditeten ikke hænger sammen.

- Her træder DLK-lånet tilbage, og afdragene udskydes til fordel for de øvrige kreditorer. Udfordringen er dog, at løbetiden på maksimalt otte år bibeholdes, hvorfor likviditetsbelastningen øges yderligere i den resterende løbetid på lånet, påpeger økonomen, og tilføjer:

- Ved anvendelse af DLK-lån som finansieringsløsning skal vi være meget sikre på, at de fremtidige resultater i virksomheden kan generere den likviditet, der skal bruges, og det kan svært i et erhverv, hvor konjunktur spiller en stor rolle fra år til år.

Ifølge Morten Dahl Thomsen er det også en udfordring for låneren, at lånet reelt er inkonvertibelt.

- Hvis der opstår en mulighed for at indfri lånet før tid, skal der betales det fulde renteløb i forhold til restløbetiden. Der bliver i praksis beregnet en »overkurs«, hvilket også gør sig gældende for Etableringslån, som ydes af Vækstfonden.

Renteniveau

Derimod er renten på 10 procent umiddelbart et okay niveau, mener Morten Dahl Thomsenm, der understreger, at brug af ansvarlige lån eller tilførsel af egenkapital er godt og styrker bedriftens kapitalgrundlag.
 
- Renten på 10 procent afspejler den risiko, den yderste del af finansieringen har, og prisen er som udgangspunkt acceptabel. Lånet er et ansvarligt lån, hvilket betyder, at det ikke tinglyses på ejendommen og træder tilbage til fordel for betaling af anden gæld, skriver økonomen, og tilføjer: 

- Når vi styrker kapitalgrundlaget i virksomheden, forbedrer det den enkeltes rating og dermed mulighederne for en stærkere og mere bæredygtig finansiering på den øvrige del af låneporteføljen. Det er altid den samlede, gennemsnitlige lånerente, der skal vurderes i forhold til virksomhedens afkast og risiko.

mip
 

Lån i Dansk Landbrugskapital

  • Dansk Landbrugskapital er lånekapital målrettet investeringsprojekter og i særlige tilfælde også refinansiering
  • Alle landbrug kan søge. Målgruppen er de bedrifter, der er effektive og veldrevne, men som er låste af gæld. Selv effektive landbrug kan have svært ved at tiltrække finansiering til at udvikle bedriften, hvis de har relativt høj gæld
  • Lånet kunne for eksempel være til udvidelse af produktionen, køb af en eksisterende ejendom, renovering af eksisterende bygninger, ejerskifter, eller investeringer i miljø- og dyrevelfærdsteknolog

Kilde: Vækstfonden

Læs også