Feedlync by Cowconnect har travlt – ikke kun med at servicere deres danske kunder, hvor præcision er på dagsordenen, men også i udlandet.
Det kører stadig derudaf for Feedlync by Cowconnect – vejesystemet med den integrerede app, som kan bruges i kvægbruget til nøjagtig foderregistrering. Det slår Andre Sistermans, salgsrådgiver, fast, da avisen møder ham på EuroTier.
- Vi er markedsførende i Danmark, men vi skal helt klart også være det i de andre lande. Jeg selv kommer en del til Sverige, Tyskland og Holland, fortæller Andre Sistermans.