En aftale om den grønne trepart er faldet på plads søndag aften, erfarer medie. Aftalen byder blandt andet på store besparelser i landbrugets kvælstrofudledninger.
13.780 tons.
Så meget mindre kvælstof skal det danske landbrug udlede. Det er en af beslutningerne i den nye aftale, »Implementering af et Grønt Danmark«, som regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om.
Det erfarer TV 2.
Det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1 – med undtagelse af Bornholm. Aftalepartierne er også enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.
- Det er betydeligt over det, som regeringen havde forudsat. Man er gået fra model tre til model et, og så giver man lidt rabat til Bornholm, fordi de ligger i det åbne farvand tæt på Tyskland og Sverige, udtaler TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn om den nye aftale.
Regeringen har indkald til pressemøde om aftalen mandag klokken 10:15.
Samtidig betyder aftalen, at CO2-afgiften fra 2030 bliver på 120 kroner pr. udledt tons CO2 fra 2030, og at afgiften stiger til 300 kroner i 2035. Dermed har politikerne ikke ændret i de afgiftssatser, som blev aftalt af regeringen sammen med bl.a. Landbrug & Føderer og Danmarks Naturfredningsforening i juni måned.
Det skriver B.T. der også kan fortælle, at aftalen betyder, at der skal tages 140.000 hektar lavbundsjorde ud af drift.
TV2 rapporterer desuden, at regeringen har indgået aftalen med SF, De Radikale, Konservative og Liberal Alliance.Søndag forlod Enhedslisten forhandlingerne om trepartsaftalen på landbruget, fordi man var bekymret omkring kvælstofindsatserne.
Og ifølge DR Nyheder vil man ikke ændre i landbrugsaftalen fra 2015 omkring udbringning af gødning. Målet er ifølge DR at man udtager så mange marker fra landbrugsdrift, at det vil løse udfordringen.