Svensk datterselskab til Danish Crown får ny topchef

Viktor Tornberg udnævnes til ny administrerende direktør i KLS Ugglarps og tiltræder jobbet fra 1. marts 2022.

Viktor Tornberg har siden 2017 haft posten som salgsdirektør i KLS Ugglarps. Nu efterfølger han Jonas Tunestål, som forlader virksomheden senest den 1. maj efter at have takket ja til en stilling som administreerende direktør for den børsnoterede fødevarevirksomhed Scandi Standard. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Det glæder mig at give opgaven med at lede denne succesfulde virksomhed videre til Viktor, og jeg ser frem til at følge, hvordan nye tiltag, investeringer og samarbejder udvikler sig under Viktors ledelse, siger Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown.

KLS Ugglarps AB er Danish Crowns svenske datterselskab og består af virksomhederne i Kalmar, Ugglarp, Hörby, Dalsjöfors og Billesholm. Virksomheden er Sveriges største slagteri-virksomhed med cirka 1 million svineslagtninger og cirka 100.000 kreaturslagtninger årligt.

 

Læs også