Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, er det seneste år steget fra 28 til 35 procent. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter.
Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 procent i 2019 til 35 procent i 2020.
Væksten skyldes, ifølge Danmarks Statistik (DS), der har sammenholdt brugen af præcisionsteknologi med blandt andet økonomi og landmandens alder, især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 til 21 procent, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret.
Hver fjerde landmand har oplyst til DS, at de bruger præcisionsstyring med RTK-GPS. Heraf anvender otte procent software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og fire procent anvender fotos fra satellitter eller droner.
Endelig bruger to procent afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov, fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd.
Seks procent af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, for eksempel til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning.
70 procent af arealet
70 procent af Danmakrs landbrugsareal er i 2020 blevet dyrket med præcisionsteknologi. Det er en stigning fra 66 procent i 2019. Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig.
Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket, ifølge DS, kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug.
Mest udbredt blandt yngre
60 procent af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 procent af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi.
Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller, ifølge DS, også ind. For eksempel større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark.
Økonomi spiller ind
55 procent af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi nævner, at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostninger er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer for lille variation i markerne (40 procent), manglende kompetence og viden (26 procent)
Yngre og ældre landmænd, der ikke anvender præcisionsteknologier, vurderer barriererne nogenlunde ens, dog er der en tendens til, at flere landmænd på mindst 50 år oplever manglende kompetence og viden, som en væsentlig barriere, hvor omkostninger spiller en lidt større rolle for de yngre landmænd.
hl