Ung forsker undersøger en grønnere insektproduktion

Insekter som husdyr kryber mere og mere frem rundt om i verden. Mange har fået øjnene op for insekternes høje proteinindhold og minimale CO2-påvirkning, samtidig med at der er mange måder, man kan fodre insekterne på.

I Afrika fodres insektlarver blandt andet med affald fra husholdningerne samt afføring fra andre dyr. Når larverne er fuldt udvoksede, bliver de herefter brugt som foder til fisk, kyllinger eller grise, og dermed er der et stort cirkulært potentiale i produktionen.

I EU er der imidlertid begrænsninger på, hvad man må fodre insekterne med – og det gør insektproduktion i Danmark og resten af Europa langt dyrere, end den kunne være, forklarer ph.d.-studerende ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, Ida Elisabeth Berggren.

- I EU må man ikke give insekter husholdningsaffald, hvis de efterfølgende skal bruges til foder. Lovgiverne er blandt andet bekymrede for, at insekterne optager PFAS og pesticider fra affaldet, siger hun i en pressemeddelelse

Men faktisk er der ingen, der ved, om insekterne rent faktisk optager PFAS og pesticider fra foderet. Sammen med en række kolleger satte Ida Elisabeth Berggren sig derfor for at besvare netop det spørgsmål.

Det vigtige PFAS-spørgsmål

Efter omfattende forsøg med både melorme og soldaterfluer, to insekter der bruges til foder, har den unge forsker fundet ud af to ting: At insekterne optager meget små mængder af pesticider i foderet, og at det er lige omvendt med PFAS, som ophobes i insekterne.

- Jeg vil ikke mene, at pesticiderne udgør et problem. Vi puttede meget høje doser i foderet, og alligevel fandt vi meget små mængder i insektlarverne – især hos soldaterfluen. De optager altså næsten intet. Melormene optog lidt mere, men det kunne vi reducere ved at faste larverne efterfølgende, siger hun og fortsætter:

- PFAS er en helt anden historie, men så vidt jeg ved, er der ikke PFAS i husholdningsaffaldet herhjemme, da stoffet ikke må bruges i emballage.

Også DLG har gennem flere forsøg undersøgt, hvorvidt mel og olie lavet på insekter kan erstatte andre proteinkilder i smågrisefoder som fiskemel, der var høje på PFAS – dermed kan den unge forskers resultater også få stor betydning.

Forsøgene fortsætter

Ida Elisabeth Berggrens forsøg viser, at insekterne optager meget små mængder pesticider, selv hvis deres foder er spækket med det. Dermed tyder det på, at det ikke vil være et problem at anvende husholdningsaffald til at fodre dem.

Det kræver imidlertid flere forsøg, før resultaterne kan konkluderes.

- Vi fodrede larverne med kyllingefoder og ikke husholdningsaffald. Vi har derfor endnu ikke testet, hvad insekter på en sådan diæt vil indeholde af giftstoffer. Men min tese er, at de vil indeholde endnu mindre pesticid, da niveauet i affaldet nok er meget lavere end i det foder, vi udsatte larverne for, siger forskeren.

Hun kender dog ikke til det præcise niveau af pesticider i husholdningsaffald, og derfor mener hun, at det bør testes, før politikerne ændrer reglerne.

- Forsøget bør gentages med rigtigt husholdningsaffald. Jeg vil tro, at det indeholder nogle pesticidrester fra f.eks. citrusfrugter. Om der er PFAS i affaldet, ved vi ikke, men det er sandsynligt, at man vil finde PFAS, som stammer fra sprøjtegifte deri, siger hun.

Bæredygtige proteiner

Når landbruget er interesseret i insekter til dyrefoder og som proteinkilde til mennesker, skyldes det, at det er en meget grøn måde at producere protein på.

Ifølge forskning fra 2023 vil en omlægning fra sojabaseret foder til insektprotein kunne reducere klimabelastningen fra dyrehold med mellem 40 procent og 97 procent, hvis det bliver gjort på den rigtige måde – at larverne lever på affald, og at insektfarmene bliver opvarmet med fjernvarme, der kommer fra grøn energi.

Netop derfor er der et stort potentiale for den form for produktion i Danmark. Men det kræver altså, at reglerne bliver lavet om, forklarer Ida Elisabeth Berggren.

- Som det er nu, må vi ifølge EU-reglerne ikke bruge husholdningsaffald til fodring af insekter. Men jeg håber da på, at vores resultater kan bane vejen for, at det kan blive muligt. For mig at se er det både bedre for klimaet og vil skabe mere værdi ud af vores affald. I dag bliver det meste husholdningsaffald jo brugt til biogas, påpeger hun.

I Danmark findes Nordeuropas største insektfabrik Enorm Biofactory på 22.000 kvadratmeter. En forretning, der forventes at omsætte for 200 millioner kroner i 2025.